Tilmeldingen til en ungdomsuddannelse som Hasseris Gymnasium foregår digitalt. Optagelsen er betinget af en bestået 9. eller 10. klasse og en positiv uddannelsesparathedsvurdering. Når du har valgt, at du gerne vil gå på Hasseris Gymnasium, udfyldes ansøgningsskemaet på optagelse.dk og sendes ved hjælp af dit Uni-login og din forælders NemID senest 1. marts.

Hvis du er i tvivl om, hvordan det foregår, har UddannelsesGuiden gjort det hele lidt nemmere ved at samle nogle videoer og korte beskrivelser af bl.a. ansøgningsprocessen, hverdagen på gymnasiet og de nye adgangskrav. Du kan læse mere om adgangskravene her.

Du er altid velkommen til at kontakte os på hg@hasseris-gym.dk eller 96 32 71 10, hvis du har spørgsmål til optagelse på Hasseris Gymnasium