We Will Rock You
We Will Rock You!
Kom og rock med, når vi skruer op for lyden i festsalen med årets musical “We Will Rock You.” Vi fylder festsalen i uge 6 og 7. Vi glæder os til at se dig!

We Are the Champions!
Årets forestilling på Hasseris Gymnasium er Queen-musicalen We Will Rock You, som byder på en lang række store og kendte Queen-hits, herunder Another One Bites the Dust, Bohemian Rhapsody, Radio Ga Ga, We Will Rock You, We Are the Champions og mange flere.
De sidste to forestillinger i uge 6 blev aflyst pga. sygdom, men vi er tilbage (stronger than ever!) onsdag d. 15. februar kl. 19.30 og torsdag d. 16. februar kl. 18, og billetter til aflyste forestillinger kan ombyttes på skolens kontor til en aften efter eget valg. Købte billetter refunderes eller ombyttes på kontoret.
Alle er velkomne til forestillingen. Billetter købes ved henvendelse til gymnasiets kontor på 96 32 71 10 eller hg@hasseris-gym.dk. Billetprisen er 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn under 12 år.
Historien i musicalen foregår i fremtiden – helt præcist 2350 – hvor et totalitært styre under ledelse af den onde Killer Queen, har forbudt enhver form for musik og i særdeleshed rockmusik. Vi befinder os på iPlanet, der tidligere var kendt som Jorden. Livet leves online via internet-Gaga, og Globalsoft Corporation har overtaget kontrollen over alle menneskers sjæle, så ingen længere kan udveksle frie, selvstændige tanker.
Men en flok rebeller har ikke glemt, at for lang tid siden – før Globalsoft og før internet-Gaga – fandtes det virkelige liv og den ægte kærlighed. En ung drømmer, kaldet Galileo Figaro, slutter sig til rebellerne i kampen for at finde den forsvundne rockmusik og de selvstændige, kreative tanker. Vil det lykkes for Galileo og rebellerne at sætte de selvstændige tanker fri og bringe rockmusikken til live igen?
