Tyske elever på genbesøg

Sidste efterår var elever fra Hasseris Gymnasium på udvekslingsbesøg i Lüchow, og i uge 10 var der genbesøg her på Hasseris Gymnasium. Den 5. marts ankom de tyske elever på banegården og blev taget hjerteligt imod. De startede mandagen ud med danskundervisning og overværelse af henholdsvis dansk-, engelsk- og tyskundervisning. I løbet af ugen har de tyske elever hørt om Aalborgs historie, set seværdigheder og har haft mange kulturelle oplevelser. Blandt andet så de Lindholm Høje, gik over den nye kulturbro og besøgte Kunsten. Torsdag aften var der afslutningsfest med sjove aktiviteter og fællesspisning, og fredag morgen tog de tyske elever hjem.

Alt i alt en fantastisk tur, som det også ses på billederne i denne video.