Talent på tværs

Torsdag aften d. 21/1 – 2016 stod der faglighed, kreativitet, underholdning og hygge på tapetet, da de humanistiske- og samfundsfaglig talenter deltog i den tilbagevendende ”Talent-på-tværs-aften,” som afholdes hvert halve år på gymnasiet.

Talenterne præsenterede denne aften nogle af de elementer, de har arbejdet med i efterårssemestret suppleret med lidt til både maven og ganen.

2.g-samf-talenterne lavede oplæg med udgangspunkt i problemstillinger omkring dansk udenrigspolitik, og 3.g-samf-talenterne tog udgangspunkt i den forelæsningsrække, de har deltaget i på Aalborg Universitet. For eksempel arbejdede en af grupperne med forklaringer og løsninger på finanskrisen.

De humanistiske talenter arbejdede i efteråret poesi og Poetry Slam, hvor talenterne læste således selvkomponerede digte op – både individuelt og i grupper. Digtene var karakteriserede ved en markant faglighed samt en meget overbevisende, kraftfuld kreativitet og fremførelse.