Sprogdag

Som en del af AP-undervisningen havde vi i dag besøg af Rasmus og Søren fra Sprogzonen – også kendt som Sprog-Rasmus og Sprog-Søren. Og hold da op, hvor blev der sproget!

I løbet af tre lektioner tog de to veloplagte lingvister 1g’eleverne igennem sprogets forskellige faldgruber og finurligheder som fx at det danske ’e’ kan udtales på 7(!) forskellige måder, at det kinesiske ord ’ma’ kan betyde både ’mor’, ’hest’ og ’hamp’ afhængig af, om der opadgående og/eller nedadgående tone, og at noget så uskyldigt som et ’like’ i en iransk kontekst betyder det stik modsatte!

Et ’iransk fuck’ til Sprog-Rasmus og Sprog-Søren herfra!

IMG_3355