Introtur til Livø

Torsdag d. 16/8 til fredag d. 17/8 tager hele 1.g-årgangen (STX) på introtur til Livø. Turen er en tradition på gymnasiet, som i år har 25 års jubilæum, og formålet med turen er, at eleverne skal lære hinanden at kende gennem gode oplevelser sammen med deres nye klasser.

Nedenfor følger lidt praktisk information om turen:

  • g1, g2, g3 & g4 møder i festsalen kl. 7.45 torsdag d. 16/8 og er tilbage på gymnasiet fredag d. 17/8 kl. ca. 11.30
  • g5, g6, g7 & g8 møder i festsalen kl. 8.45 torsdag d. 16/8 og er tilbage på gymnasiet fredag d. 17/8 kl. ca. 12.30
  • Eleverne indkvarteres  klassevis sammen med en introlærer og tre tutorer
  • Programmet byder på alt fra høvdingeboldturneringen “Kampen om Livø” til “Livøløbet,” som er en tur rundt på øen med masser af teambuilding-aktiviteter undervejs. Klassen står selv for madlavningen, og aftenen byder selvfølgelig på fælles samling for hele årgangen om aftenen
  • Eleverne skal bla. medbringe: Madpakke til torsdag middag, toiletsager, praktisk fodtøj, regntøj, sovepose, lagen, håndklæde, badetøj, lidt ekstra tøj, 1 viskestykke og en klud. Husk desuden at medbringe eventuel medicin samt at give din introlærer besked om astma, epilepsi, diabetes osv.
  • Livø-turen er alkoholfri
  • Eleverne skal ikke medbringe deres mobiltelefoner på turen, da turen har til formål at ryste eleverne sammen, og mobiler forstyrer denne proces. Har man mod forventning sin mobil med torsdag morgen, afleveres denne og opbevares på skolens kontor til hjemkomsten. Har en elev helt særlige grunde til at være kontaktbar, så tag kontakt til gymnasievejlederne inden afrejse. Hvis der under turen opstår nødsituationer, kan følgende kontaktes under hele turen: Jesper Holmbach (uddannelsesleder): 22 81 28 80; Søren Kollerup (gymnasievejleder): 27 32 44 20; Per Mejlholm (gymnasievejleder): 30 68 11 09 samt Karen Juul Randbøll (gymnasievejleder): 25 33 90 51.

Vi ser frem til en god tur.