Forældreaften – alkohol og rusmidler

Hasseris Gymnasium & IB World School inviterer til forældreaften omkring alkohol og rusmidler i ungdomslivet.

Arrangementet finder sted tirsdag d. 24. september 2019 kl. 19 – 20.30.

Baggrunden for arrangementet er, at alkohol og rusmidler er en del af den moderne ungdomskultur, og derfor ser vi det som et fælles ansvar at italesætte problemstillinger forbundet med dette. På Hasseris Gymnasium & IB World School har vi ikke problemer med alkohol og rusmidler i hverken undervisningstiden eller til skolens fester. Imidlertid ved vi, at det er en del af ungdomskulturen, og derfor er det vigtigt for os med et samarbejde mellem skole, forældre og elever.

Som ungdomsuddannelsesinstitution har vi i samarbejde med Aalborg Kommune og ungdomsuddannelserne i Aalborg formuleret en fælles alkohol- og rusmiddelpolitik med fælles retningslinjer for eleverne, når de opholder sig på uddannelsesinstitutionerne. Desuden skal den fælles alkohol- og rusmiddelpolitik også ses som anskueliggørelse af, at festkulturen kan påvirke læring, trivsel og personlig udvikling. Den fælles alkohol- & rusmiddelpolitik kan tilgås her.