Dansk udenrigspolitik til debat

Onsdag d. 16/12-2016 var Hasseris Gymnasium vært til konferencen ”Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring,” hvor markante personligheder dagen igennem kom med deres syn på netop fortid, nutid og fremtid for den udenrigspolitiske dagsorden i Danmark.

Chefredaktør Bo Lidegaard gav et oplæg omhandlede det historiske perspektiv på den danske udenrigspolitik. Clement B. Kjersgaard var efterfølgende ordstyrer til en debat, hvor tidligere udenrigsministre Uffe Ellemann-Jensen, Niels Helveg Petersen, Per Stig Møller og Villy Søvndal fik lejlighed til at skue tilbage på de sidste 25 års dansk udenrigspolitik. Dernæst tog Conni Hedegaard over med oplægget: ”Når verdens stormagter skal løse internationale problemer” med afsæt i blandt andet hendes erfaringer fra sit virke som EU-kommisær. Afslutningsvis gav Mogens Lykketoft, der leder FN’s generalforsamling, sit bud på FN’s rolle i det internationale samfund. Desuden gav en række forskere oplæg, ligesom en række forlag var til stede på dagen.

Konferencen var arrangeret af Jacob Jepsen Pedersen og Casper Døssing, der begge er lærere på Hasseris Gymnasium, og konferencen har foregået i samarbejde med de faglige foreninger for henholdsvis historie- og samfundsfagslærerne samt det politiske magasin Ræson. Omkring 600 gymnasielærere fra hele landet gæstede konferencen, der strakte sig over hele dagen. Alt i alt et imponerende arrangement og en stor ros til de to bærende lærere.