Danmarks bedste unge oversætter

I dag blev Astrid Ginnerup Jørgensen fra 2x overrasket i tysktimen. Hun er nemlig Danmarks bedste unge oversætter, og rektor bankede på for at fortælle hende, at hun har vundet en rejse til Bruxelles.

Astrid deltog tilbage i november sammen med 4 andre udvalgte elever fra HG i Europa-Kommissionens konkurrence for unge oversættere, Juvenes Translatores, som fandt sted samtidig i samtlige EU-lande. Astrid og de andre HG-elever oversatte en tekst fra tysk til dansk, og Astrids besvarelse var både så sprogligt korrekt og samtidig kreativ, at hun overbeviste dommerne og vandt titlen som Danmarks bedste unge oversætter.

Hun bliver nu inviteret til præmieoverrækkelse i Bruxelles sammen med vinderne fra de andre EU-lande i begyndelsen af april.

IMG_0194