Certificeret i science og talent

Hasseris Gymnasiums scienceafdeling indgår et tæt samarbejde med organisationen ScienceTalenter, der har til huse i Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø.

Kort fortalt har Hasseris Gymnasium fået ScienceTalents certificering, der attesterer, at vi har kompetencer og ressourcer til at sikre, at alle talentfulde unge bliver udfordret på et passende højt niveau, og at eleverne inspireres til fremtidig valg af uddannelse og karriere i naturvidenskab.

Certifikatet forpligter gymnasiet til først og fremmest at deltage i en vifte af talentaktiviteter lokalt og nationalt. Desuden skal gymnasiet have gode faciliteter og ikke mindst have samarbejder med grundskoler, videregående uddannelser og virksomheder med naturvidenskaben i fokus.

Desuden er certifikatet også en garanti for et tæt samarbejde med organisationen ScienceTalenter med kursusaktivitet, indbydelser til internationale talentcamps og facilitering af udfordrende og kompetent vejledning i forbindelse med studieretningsprojektet (SRP).

Det er cool at være klog, og certifikatet i science og talent giver os mulighed for at bevare og udvikle denne værdi på Hasseris Gymnasium yderligere.

Læs mere om ScienceTalenter her.

 

ST_Webbanner_certefikat_300x250