Studieture

Studieture er et fast punkt i ethvert gymnasieforløb på Hasseris Gymnasium. De finder normalt sted i det tidlige forår i 2.g og efteråret i 3.g. Turenes faglige fokus kan være mangfoldige, afhængig af elevernes interesser og de deltagende læreres fagkombinationer. Det kan være en tur til London med besøg i Shakespeares genopførte »Globe Theatre« og til Greenwich

Det er altid godt med at få ny og spændende mad på en studietur.

Observatoriet med Harrisons berømte ure, en tur til Rom med besøg på Forum Romanum og en bustur til Pompeii, til Firenze for at gennemgå kunstsamlingen på Uffizierne eller til Berlin for at se resterne af den mur der tidligere skilte en by og dens indbyggere. Med indførelsen af Almen Studieforberedelse (AT) er mulighederne for at gennemføre integrerede faglige forløb forbedret væsentligt.

Under menupunktet »Billedgalleri« kan du finde billeder og korte beskrivelser fra en lang række studieture.

Herunder findes en beskrivelse af en studietur til Barcelona i marts 2006 med 2b

Trend- og kulturbyen Barcelona

af Troels Peter Grøn (engelsk), Hans Henrik Lauritzen (latin), Charlotte Bisgaard Nielsen (spansk).

I marts 2006 tog 2.b til Barcelona i almen studieforberedelse. »Fremmede kræfter i Spanien« var det overordnede tema for turen. Barcelona og omegn er netop nu en smeltedigel og kaldes Spaniens anden hovedstad. Byen er eksemplarisk for sin vellykkede integration, arkitektur og moderne design, og er desuden en favorit blandt de unge på grund af den særlige atmosfære, der skabes af de små butikker med ungt kunsthåndværk og designertøj. Desuden byder den på levende gadekunst og performances på hovedstrøget Ramblaen, noget helt andet end Bispensgade i Aalborg, idet Ramblaen emmer af ægte storbykultur.

2b samlet til fotografering.

Eleverne fik trænet deres sproglige færdigheder i både spansk og engelsk, hvorved de fik blod på tanden til det fortsatte arbejde med sprogene. 14 af eleverne i klassen havde på turens tidspunkt haft spansk i godt et år, så ordforrådet gav mulighed for at løse lettere kommunikationsopgaver. Det kom til udtryk på restauranter, i barer, og når eleverne gjorde sig anvendelige som stifindere for resten af klassen.

Faglærerne stillede et mindre antal opgaver med problemformuleringer, hvoraf eleverne i grupper valgte én og foretog et feltarbejde på egen hånd som en del af programmet. Opgaverne havde enten fokus på nutidens unge og livet i Barcelona, George Orwells værk »Homage to Catalonia« om den spanske borgerkrig (1936–39) eller rester af romersk arkitektur i Barcelona og Tarragona. Det gjorde indtryk på lærerne, at eleverne gennemførte et antal interviewundersøgelser med de lokale på spansk i forbindelse med AT-opgaven, som de skulle færdiggøre efter hjemkomsten. Storbyer har altid tiltrukket store personligheder. Picasso studerede i Barcelona, og et oplagt mål på turen var derfor Picasso-museet. Her så vi udviklingen i Picassos produktion; fra han var en ung realistisk kunstner, der vandt præmie for sin afbildningsteknik i La primera comunión, over hans eksperimenter med kubismen til hans keramiske arbejder. Til slut blev der stillet en opgave i rummet med Picassos talrige parafraser over Velazquezs mesterværk »Las meninas«. Her hjalp spanskholdet behændigt til med billedbeskrivelser, idet eleverne var forberedte, da de forudgående havde beskæftiget sig med Velasquezs værk.

Gaudis katedral, som man stadig bygger på. Middelalderens katedraler tog det også flere hundrede af år at opføre.

Barcelona er kraftigt præget af en anden stor personlighed, nemlig Art Nouveau-arkitekten Antoni Gaudí, der har sat spor overalt. Ekskursionen til den ufuldendte kirke, La Sagrada Familia, var en storslået oplevelse for hele klassen. Vi gik gennem byen og besøgte byggeriet af kirken, der udelukkende bygges på grundlag af almisser. Byggeriet har nu været i gang i godt 100 år og er et ekspressivt, fantasifuldt og moderne katedralbyggeri. En del af klassen besøgte Gaudís Casa Milá, La Pedrada, som de senere skrev opgave om. På vores guidede tur gennem byen passerede vi Gaudís Casa Battló, der stort set lå side om side med vores hotel på Passeig de Gracia.

Alle eleverne havde tidligere beskæftiget sig med den spanske borgerkrig i uddrag. Spanskeleverne havde ligeledes arbejdet med Spanien og borgerkrigen som særligt studeret emne forud for turen. »De fremmede kræfter i Spanien«, som 2.b arbejdede med, var primært levn fra den romerske fortid. De havde også arbejdet med de store, engelske forfattere Ernest Hemingways og George Orwells beskrivelser fra og deltagelse i de internationale brigaders kampe under borgerkrigen på republikansk side.

Vægten i engelskfaget lå på George Orwell snarere end Ernest Hemingway. Under krigen boede George Orwell i Barcelona, når han ikke var ved fronten. Som optakt til turen læste vi tre centrale uddrag fra hans bog »Homage to Catalonia«, der beskriver hans oplevelser umiddelbart efter ankomsten til Spanien, midtvejs i opholdet og mod slutningen, hvor den politiske stemning i Barcelona var så giftig, at han måtte flygte fra byen og fra Spanien.

Skudhuller fra gadekampe i Barcelona under borgerkrigen.

I tekstuddragene er der adskillige specifikke referencer til bestemte steder i byen, hvor Orwell har opholdt sig eller haft ærinde. Det viste sig, at han boede meget centralt ligesom os. Vi havde fra vores hotel 5 minutters gang til Plaza de Catalunya. På hjørnet af denne plads ligger Hotel Continental, hvor han boede, når han opholdt sig i Barcelona. Herfra kan man fortsætte ned ad Ramblaen, hvor kampene i perioder rasede internt på republikansk side. Over for Cafe Moca – der ligger her den dag i dag – sad Orwell i et tårn og holdt vagt med nogle soldater fra en rivaliserende politisk fraktion, som havde taget ophold i cafeen. Når han blev sulten, forlod han vagten og traskede tilbage til Hotel Continental! I forbindelse med borgerkrigstemaet var vi så heldige, at der var en udstilling om denne periode i Barcelona: La Primavera Republicana 1931–39. Den handlede ikke om George Orwell, men den gav et overskueligt og interessant historisk indblik i perioden.

Til træning med FC Barcelonas stjerner, bl.a. Messi.

Endelig skal det ikke glemmes, at vi var en lille gruppe fodboldfans, der måtte en tur på Nou Camp. Her så vi FC Barcelona træne, og vi var inde at se det imponerende stadion. Det er en fodboldklub, der fylder meget i byen, og i parentes bemærket er klubbens nutidige rivalisering med Real Madrid noget, der går tilbage til borgerkrigen, hvor Barcelona var republikansk og Real Madrid nationalistisk.

Af en latinlærers begejstring:
»Jeg har næsten halvdelen af 2b til latin C. Hele klassen kender jeg fra Almen Sprogforståelse i 1g. I efteråret 2006 havde jeg sammen med oldtidskundskabslæreren og geografilæreren et AT-forløb om byer og bydannelse med udgangspunkt i Aalborg. Oldtidskundskab gennemgik græsk arkitektur for hele klassen, hvor latin fulgte op med romersk arkitektur og den perspektiverende del. Dette fulgte vi så op med en byvandring i Aalborg, hvor eleverne fik påvist græker- og romerspor i Aalborgs arkitektur i de sidste 200 år. Derpå arbejdede alle eleverne med de latinske indskrifter inde i Budolfi kirke. I foråret 2007 fulgte så studieturen til Barcelona med samme klasse og deres engelsk- og spansklærere. I tiden inden studieturen blev der fulgt op på det romerske byforløb. Ud fra Peter Conollys bog om «Pompeii» arbejdede vi med «det romerske fjæs» i mange moderne europæiske byer, og vi læste en række graffiti-indskrifter fra Pompeii.

Det romerske cirkus i Tarragona, med udsigt over Middelhavet.

Mine forberedelser til selve turen var læsning af Palle Nielsens «Romerne i Spanien», tilsendt materiale fra turistbureauet i Tarragona og endelig Oxford Archaeological Guides «Spain». I øvrigt letter det meget på forberedelsen til sådan en studietur, at mange bygninger – circus, amfiteatre og akvædukter – er de samme alle steder i romerverdenen. Romersporene især i Barcelona er meget tydeligere og mere tilgængelige i dag end tidligere. Først efter Spaniens tilslutning til EU i 1986 kom der som et led i ønsket om at vise sin tilslutning til de fælles europæiske rødder for alvor gang i fremvisningen af den romerske fortid. Den romerske kælder i det byhistoriske museum var helt nyindrettet. Museet her er næsten på højde med dets pendant i Køln og var for os alle en stor oplevelse. Nogle søjler fra et Augustustempel placeret i en labyrint af gader, karakteristisk nok lige ved Katedralen, gav et godt indblik i, hvor svære vilkår arkæologerne har, når der er vokset en moderne storby op omkring romerbyen.

Viadukten – vandledningen – til Tarragona

Dagen efter var vi på heldagsudflugt til byen Tarragona. Tarragona blev i senantikken forladt som storby til fordel for Barcelona, og det er grunden til, at der er flere tilgængelige romerspor her. Vi så det smukt beliggende amfiteater og resterne af det romerske circus, – et af de bedst bevarede overhovedet. Og den halvdel, der ikke er bevaret, ser man genspejlet i den moderne bys rådhusplads, der har samme facon som Piazza Navona i Rom. Men den største oplevelse var afgjort akvædukten, som vi med noget besvær fandt uden for byen i et smukt bakkelandskab, hvor rejsen også kom til at byde på en fin vandretur i flot vejr. Akvædukten er på niveau med Pont du Gard i Sydfrankrig og Segovia ved Madrid og er, synes jeg, det bedste arkitektoniske udtryk for romernes tekniske kunnen.«

Lidt »trend« i Barcelona

I alle vore 3 fag fik eleverne nogle gode, faglige, oplevelsesmæssige og æstetiske intryk med hjem fra turen. På vores hostel Centric Point var der 7 klasser fra 6 forskellige danske gymnasier. Så ud over det faglige udbytte var der også rigelig mulighed for ung-tilung kontakt.

Opdateret: 4. august 2010