Skoleudveksling

Se billeder fra Lüchowelevers besøg på HG i uge 40 2009

Hasseris Gymnasium har i flere år haft udveksling med et tysk gymnasium i Lüchow i Niedersachsen. I april 2008 tog 25 1.g elever fra fire af skolens tyskhold til Lüchow, hvor de boede hos de tyske gymnasieelever og gik i skole med dem. Udvekslingen giver de danske elever mulighed for at træne deres sprogfærdighed og at få indsigt i den del af tysk kultur, som omfatter skolesystem/kultur og en ganske almindelig tysk elevs dagligdag.

Se mere om Lüchow Gymnasium her: www.gymnasium-luechow.de

I oktober 2008 var det de danske elevers tur til at være værter for eleverne fra Lüchow.

Udvekslingen efteråret 2008 Foto: Tina Kanstrup

Stærke bånd knyttes mellem Tyskland og Danmark

Af Marike Porsdal, Kathrine Christensen, Kristian Droob und Thomas Gøtke

Glade og forventningsfulde modtog Hasseris Gymnasium søndag aften den tyske delegation fra Lüchow. Udvekslingsstudenterne blev indkvarteret i de danske værtsfamiliers hjem, hvor de fik en smagsfuld oplevelse af den traditionelle danske mad. Efter den udsøgte middag faldt de udmattede tyskere hurtigt til ro i deres nye hjem. Allerede på dette tidspunkt havde de danske elever fået udfoldet deres tyske sprogkundskaber, og tyskerne havde fået lidt forståelse for de danske normer og værdier.

Vicerektor Bjarne Larsen byder de tyske elever fra Lüchow velkommen – på tysk.

For at øge kommunikationsevnen mellem de danske og tyske studerende fik Lüchowanerne mandag morgen en sprogligt udviklende lektion i rigsdansk af IB koordinatoren Lars Nielsen. De efterfølgende lektioner skulle de tyske elever på »Stadtrundfahrt« i det kulturrige Aalborg, guidet af de danske gymnasieelever. Ole og Hans udmærkede sig ved at præstere et meget flot og veludført arbejde ved at fremvise den kultprægede fashionbutik Glitter. Marike var også ok, trods hendes talebesvær.

Tilbage på Hasseris Gymnasium vandt de danske atleter den traditionsrige volleyballturnering mellem aalborgenserne og lüchowanerne. Pokalen forblev sikkert og overbevisende på sin stamplads på HG.

Volleyball-kampen, som danskerne vandt suverænt.

Udvalgte tyske elever var senere så heldige at opleve en udsøgt guidet tysk rundvisning i Danmarks 55 meter høje svar på Eiffeltårnet, Aalborgtårnet.

Om aftenen var alle tyske og danske elever samlet til middag på den eksklusive restaurant, Jensens Bøfhus, hvor der blev serveret himmelsk mad (råstegte bøffer), som kun guderne før har smagt det. Efter restaurantoplevelsen var der familiehygge hver for sig i de danske værtsfamiliers hjem.

Århus blev tirsdags store begivenhed, hvor danske og tyske studerende skulle se hovedattraktionen, ARoS. Her fik eleverne en international fremvisning af de særprægede kunstværker.

Mødet med Bjørns Nørgaards hesteofring proverede mange.

Især den danske Bjørn Nørgaards kunstneriske udfoldelse gennem bizar hesteslagtning tiltrak megen opmærksomhed.

Efter denne alment dannende tur blev eleverne lukket ud i det fri kulturliv i Århus midtby. De høje priser i Danmark virkede chokerende for tyskerne, som dog heldigvis oplevede en hjemlig glæde ved Mc Donalds.

Tirsdag aften havde de initiativrige, unge danskere endnu engang stablet et formidabelt arrangement på benene. Denne gang gik turen til »fad-og-bowl« på Backstreet Bowl i Aalborg, men her var ingen landskamp at skue; Der var fred og harmoni, samt dejligt fællesskab.

Eleverne er lykkelige for, at der (i skrivende stund/red.) stadig er halvanden dag tilbage til at nyde hinandens samvær.

Der er ingen tvivl om, at de studerende på henholdsvis Hasseris Gymnasium og Lüchow Gymnasi-um for evigt har knyttet et bånd, der aldrig vil brydes.

Udvekslingens sidste dag

Af Ulla Kaiser og Tina Kanstrup

Den sidste dag deltog de tyske elever i undervisningen sammen med deres værter. Efter middagspausen arbejdede tyskerne og danskerne sammen i mindre grupper om indslag til aftenens afslutningsfest.

Ved afslutningsfesten på skolen om aftenen hyggede alle sig med formidabel hjemmelavet mad og den underholdning, eleverne tidligere på dagen havde forberedt.

Dejligt grønt

Tyske flag sætter man vist ikke i en lagkage?

Gæt en person – hvem vil ikke være Paris Hilton eller David Becham.

Tyske Lieder – eller Autobahnmusik?

Kristina Bollesen overrækker Kristinna en boggave.

Torsdag morgen vinkede vi farvel til eleverne og deres 2 lærere, Yvonne Peter og Kristine Bollensen.

I foråret 2009 er det de nye 1.g’ere, der har tysk, der får mulighed for at deltage i udvekslingensturen til Lüchow.

Opdateret: 8. oktober 2009