Lange linier i skolens historieHG kronologi fra 1970 til 1995Kronologi udarbejdet af Gert Winsløw, Erik Christensen og Bent Trangbæk Fra de løbende årsskrifter har vi plukket en del faktuelle oplysninger, som så er garneret med små kommentarer fra forskellige redaktionsmedlemmer. At der er en overvægt af ting fra de første år skyldes især, at vi har syntes det interessant at markere, hvornår noget skete for første gang. 1970 8/5 Lærerstillinger opslås i Statstidende. 10/8 Åbningshøjtidelighed i Stolpedalsskolens drenge-gymnastiksal. Man starter med tre sproglige og to matematiske 1.g klasser. »Den første skoledag stod vi så uden for Stolpedalsskolens gymnastiksal og ventede på de officielle taler og rædsomme sange som «…Limfjordens Vande». Stemningen var på et lavpunkt den dag. Vi, som var Hasseris Gymnasiums første lærere (Bøgh, Poul Ring, Ulla Hede, Pastoren, Skardhamar, Hauge, Signy, Jette Jacobsen, Gerda Lund Nielsen og Winsløw), stod i en klynge og lignede et opskyl fra de glade tressere, omend ingen af os var egentlige 68’ere. Indbudte kommunalpolitikere passerede lige forbi os og strøg hen og hilste på Stolpedalsskolens egne lærere, som åbenbart mere svarede til politikerforestillinger om, hvordan rigtige lærere gik klædt! Fem 1.g-klasser og en halv snes lærere – ingen traditioner: Skulle et sådant gymnasium, i en lånt fløj på Stolpedalsskolen, overhovedet kunne fungere? Men rektor Thomas Jørgensen havde formået at sammensætte et kollegium, hvis kemi passede sammen, og eleverne syntes at være smittet af pionerånden: Hasseris Gymnasium var en realitet fra første dag!« (Gert Winsløw) 4/9 Fest for elever og lærere i Nøvling forsamlingshus. 13/10 Skolen får meddelelse om, at HG er undtaget den eksisterende lov om byggestop. 2/11 Elev Jørn Jacobsen, 1.a, tager det første spadestik til det nye gymnasium. »Denne dag har lige siden været opfattet som skolens «fødselsdag», som hvert år fejres den fredag der ligger tættest på med skolens traditionelle «fødselsdagsfest». I årenes løb er det blevet til mange «fede fester» med store navne som det musikalske grundlag, nogle af dem før de blev rigtig store navne (fx Gnags, Jomfru Ane Band, Bifrost, TV2, Thomas Helmig…).« (Bent Trangbæk) 2/12 De fleste elever strejker fra kl. 11 i protest mod ændringer i gymnasieloven. »I 1970 kunne eleverne leve et nogenlunde stilfærdigt gymnasieliv, respekterende hinandens forskellige holdninger. Tag fx a-klassen, vinduesrækken: Per Haubro: «Skal vi ikke også sætte focus på Herman?», hvilket på dansklærersprog betød: «Skal vi ikke også læse et uddrag af »Ved Vejen« af forfatteren Herman Bang?» Eller Ulrik Engsig efter hver dansktime: «Og her er det man må spørge sig selv: Hvad var det der gik galt?» – mens han med forstilt alvor kiggede op på en taskepakkende Winsløw. Eller Jørn Jacobsen, som efter en lang række timer i tålmodig flid spurgte, om han ikke måtte undervise klassen i en 14 dages tid, idet han havde fundet alle tiders tekster. Klassen var usædvanlig lydhør under hans gennemgang – det var skægt at være lærer i sådanne klasser! Generelt set havde vore elever i 1970 råd til at være venlige, og de fleste var åbne for sære eksperimenter. Vi var milevidt fra 1990’ernes indslag af konkurrencepres, støj og uro i klasserne og destruktiv egoisme, der til tider forpester ethvert samarbejde.« (Gert Winsløw) 1971 /3 15 elever fra a, b, c og x-klasserne på skolens første udlandsrejse med Poul Ring. Turen gik til Hamburg (19/3–22/3). Gert Winsløw drager til Vestbjerg med den ene klasse efter den anden i marts måned. »Foruden at være gymnasiets første bibliotekar samt klasselærer for den diskussionslystne og vittighedsfortællende b-klasse underviste jeg i dansk i fire af klasserne, i geografi i tre af dem og i oldtidskundskab i alle fem klasser: Det svarede til to fuldtidsstillinger, så det var ikke så sært, at alle geografiekskursioner endte i en græsbevokset lysning i Hammer Bakker, hvor vi kunne spille fodbold som «ekstern evaluering». Forældrekonsultationsaftener begyndte kl. 18 og varede til efter 23.30, hvor det sidste forældrepar (næsten med udrykning) kørte mig ind til sidste bus til Vestbjerg – mod at at jeg i deres bil gav en konsultation på falderebet. Der var lærermangel i Nordjylland, men hvor var såvel elever som forældre forstående! Og c-klassen, der var en ren pigeklasse, var der særlig stil over: På deres «hestevognstur» kom de til min parcel i fem flotte veteranbiler med chauffør!« (Gert Winsløw) 27/9 Skolens elevråd konstituerer sig med Arne Remmen (1.c) som formand og Søren M. Andersen (2.b) som næstformand. /10 Arne Sestoft drager til henholdsvis Læsø og Sæby med 2.mf.x og 2.mf.y. 29/10 Skolens ‘fødselsdagsfest’ holdes på Folkets Hus i Nørresundby. 2/11 Rejsegilde. 9/11 HGV dannes på et forældremøde, hvor i øvrigt programleder Poul Kühnel holder foredrag om »Massemediernes påvirkning af det moderne menneske«. /11 Karsten Bøgh og Claus Jensen har 2.mf.xy og 2.mn.xy med på Regnecentralen. 22/11 Undervisningen aflyses pga. snestorm. 1972 20/6 Pakning af bøger og materiel og flytning til Hasserisvej 300. 7/8 Skolestart på Hasserisvej 300 med 33 lærere og 470 elever /10 Oversvømmelser i geografi og formning pga. utætheder i vandinstallationerne i kemi- og fysikafdelingen. 1/11 Skolens indvielse (borgmester Marius Andersen kunne ikke 2/11). Helge Holmskovs »Vingen« flyttes fra Stolpedalsvej til sin nuværende plads 1973 1/4 Skolen overgår fra kommunal til amtskommunal status. 18/6 Skolens første student blev Dorthe Næslund. Hans Jørgen Nicolajsens »Brønden« opstilles uden for hovedindgangen. Officiel overdragelse 29/10 1974. »Visse elever og lærere har sikkert i tidens løb formået at «vade» gennem gymnasietiden uden at gøre endsige modtage dybere indtryk; hvad har de at huske tilbage på bare få år efter? En sådan «laden stå til» kunne slet ikke lade sig gøre for hverken lærer eller elev på Hasseris Gymnasium i årene 1970–1973, hvilket der givet er mange grunde til; og jeg husker tydeligst et par af dem, nemlig det nære sammenhold mellem lærere og elever og lysten til at eksperimentere: Blandt andet husker jeg de situationer, hvor timen begyndte som en ganske almindelig engelsktime med lektor Poul Ring og, efter få minutter, udviklede sig til at blive en fransk-engelsk-time med naboklassen: Vores fransklærer, Ulla Hede, som sygeplejerske og Poul som operationsoffer – liggende på katederet. (For Poul var timen en succes, hvis han kunne komme til at ligge på ryggen på katederet – som «patient», som «afdød», etc.) Til disse shows var rektor Thomas Jørgensen naturligvis en kærkommen tilskuer, siddende grinende bagest i lokalet! Dengang var «Jesus Christ Superstar» (og selvfølgelig den originale med Ian Gillan fra Deep Purple som Jesus) på sit højeste. Vi øvede teksten i engelsktimen, men Poul, der vel syntes, at tekst og musik kunne komme alle til gode, lod værket sende ud i æteren via alle skolens højtalere: HO SANNA HEY SANNA… Når den «ordinære» undervisning var slut, var det, som om sammenholdet fortsatte; eksempelvis i Ulla Hedes hus i Hjelmerstald, hvor også Poul Ring boede, og hvor mange elever blev budt på laks og hvidvin, eller til Burnin‘ Red lvanhoe-koncert i Aalborghallen med selvsamme Ulla Hede, hvor alle, siddende på gulvet, nød musikken og det psykedeliske lysshow. Joh – efter skoletid havde man mere at sige hinanden, ud over, hvad der måtte komme over ens læber i fransk (tro mig – det var ikke mange ord). De gode oplevelser kan karakteriseres med et af tidens ord: «fedt!» Hilsen Skolens dengang højeste elev Henrik Hammer 1974 27/5 Kl. 9.20: Telefonbombetrussel mod skolen. Rektor og politi beslutter at undlade rydning af skolen – og det gik. 1976 1978 Senere vedtager amtet at starte et nyt gymnasium, der midlertidigt blev anbragt på Løvvangskolen (Løvvang-gymnasiet) – og i november blev borgmestrene i Støvring, Dronninglund og Fjerritslev glade, da de hver fik et gymnasium. Løgstør og Sæby var taberne. Løvvang-gymnasiet blev overført til Støvring. «Kritisk holdning over for autoriteter og autoritære former var en del af dagliglivet. Krav om medbestemmelse medførte mange og lange diskussioner om undervisningens indhold, og gruppearbejde var tidens løsen i mange faglige sammenhænge. Samtidig medførte den antiautoritære tendens, at man som lærer kunne være nødt til at »argumentere« for, at der ikke måtte strikkes i timerne, som modtræk mod elevers/HF-studerendes: »jeg tænker så godt, mens jeg strikker« og »det kan da være dig lige meget. Det er vel op til mig, hvordan jeg vil forholde mig til undervisningen; det er vel mit eget ansvar?« I en periode var et af de hyppige punkter på lærerrådets dagsorden »en fælles holdning til strikkeri i timerne« (altimens nogle af lærerne selv havde strikketøjet fremme.» (Bent Trangbæk) /12 Rektor Thomas Jørgensen tager sin afsked, og Karl Jørgen Krarup-Pedersen konstitueres. 1979 Graffiti på væggen ved festsalen: ALLE KVINDER OVER 40 ER LESPISKE (en elev) Tilføjelse: – MEN DE KAN STAVE – AF (=Anne-Marie Frandsen) /4 Konstitueret rektor K.J. Krarup-Pedersen udnævnes til rektor i Bjerringbro. Claus Jensen konstitueres. 28/5 Rektor Thomas Jørgensen dør i en alder af 54 år. Anders Nygaard Andersen udnævnes til ny rektor pr. 1/8 1979. 1980 «Et af de mere kuriøse indslag i skolens historie indtraf, da HG i vinteren 1982–83 kom på forsiden af landets aviser. Rotary ønskede en sydafrikansk udvekslingselev optaget på gymnasiet, og der blev fra lærerside rettet henvendelse til undervisningsministeren. Med henvisning til, at Danmark havde tilsluttet sig en henstilling om »at bringe sportslige og kulturelle kontakter med apartheidregimet i Sydafrika til ophør« spurgte man, om man i givet fald var forpligtet til at undervise denne elev. Rotary valgte at få eleven optaget andetsteds, men henvendelsen gav anledning til en heftig avisdebat, hvor principielle holdninger mht. at bekæmpe apartheidregimet stod over for kritik af de lærere, der havde rejst sagen, for den behandling et sagesløst individ fra Sydafrika fik.» (Bent Trangbæk) 1988 1989 30/9 Krealyptdag – udstilling med vore egne digte, malerier, skulpturer og optræden. Mange af dagens produkter blev foreviget i antologien Yggdrasil (30/3 1990) 1990 «Et spørgsmål, man tit får stillet fra gamle elever, når de dukker op ved de årlige fødselsdagsfester, er: – Nå, hvordan er eleverne så nu om dage? Af og til kan man godt fornemme en vis forventning om, at nu skal den gamle lærer ikke lægge fingrene imellem, men bare give de nye årgange det glatte lag – og gerne slutte af med et par rosende beklagelser over de gamle, som ikke er mere… Med skam at melde må jeg indrømme, at det svar har jeg faktisk også ofte leveret, for jeg mindes stadig med vemod især nogle pigetyper sidst i 70’erne, som vadede rundt på skolen i kedeldragtlignende tøj og var meget ’kvinde-emanciperede‘. Både kedel-pigerne og andre knap så solidarisk klædte piger hilste højlydt og krammende på hinanden i hvert frikvarter, så vi der ikke var med i klubben måtte føle os meget udenfor. I dag bemærker man snarere de slanke/tynde og moderigtigt klædte piger, der diskret (og nervøst?) aflæser trendens evige flagren. Nå ja, diskret er måske ikke lige ordet, når man betænker måden hvorpå de fikserer mine lektoralt provokerende futsko. Med disse bemærkninger om tøjstil og udseende vil jeg illustrere, at der tidligere var nogle af de synlige elever, som engagerede sig voldsomt i samfundsmæssige problemstillinger, mens nogle af 90’ernes mest synlige elever virker mere indadvendte. Men derfra og til at sige, at ’de tidligere elever‘ var bedre mennesker eller lignende, er der jo noget af et spring. Enhver generation er vel et barn af sin tid, og lærere på min halvgamle alder vil have en tendens til at mene, at der var noget smukkere og rigere over tidligere tiders ungdoms ’kamp for forskellige idealer‘ modsat de aktuelle ungdomsværdier, som vi beskriver med nedsættende etiketter à la ’narcissisme‘ og ’egoisme‘. Endelig tror jeg, at langt de fleste elever/mennesker i hver årgang blot tilhører det man på udenlandsk kalder ’the mainstream’ – hvorfor der såmænd ikke er voldsomt stor forskel mellem en almindelig, gennemsnitlig, genert og søgende ung pige/dreng anno 1970 og så en ditto anno 1995. Det var bare det jeg ville sige, hej!» (Erik Christensen) 1991 To kunstværker af Anne Vilsbøll ophænges i festsalen. 16/11 Krealyptdag – igen! «89/90 blev omdrejningspunktet for krealypterne, en i foråret 89 elevintroduceret betegnelse for sjæle, der ønskede at præge skolen i mere kreativ retning. Og det blev meget kreativt. Pionerånden bredte sig til alle klasser, da krealyptgruppen opfordrede til at sprænge rammer. Eleverne ønskede at sætte dagsordenen for skolens udsmykning, at lave en multiudstilling og at udgive en elevantologi. Samtidig var det krealypternes ønske at indføre en ny HG-tradition: en udstilling og en antologi som et MUST hvert 3. år. For en lærer var det spændende, berigende, slet og ret skægt at arbejde tæt sammen med krealypterne. De sprudlede med ideer. Folk arbejdede individuelt og kollektivt, nogle klassevis, andre på tværs af klasser. Inspirationen smittede, en proces var sat i gang. 30 september 89 blev den første krealyptdag. Den bød på oplevelser for øjet, øret, følelsen og intellektet, var en god mulighed for at gå på opdagelse i elevernes univers. Den beviste ikke noget, men viste noget. Mange tog imod tilbuddet om at se noget spændende. Tre år senere løb HG’s anden krealyptdag af stabelen. I foråret 90 udkom den første elevantologi »Yggdrasil«, en smuk og læseværdig bog, som i 93 blev fulgt op af en lige så stor succes »Emblas Aske«. En tradition var sat i gang.» (Birgit Rubak) 1993 Skolens anden elevantologi: Emblas Aske 1995 Se skolens årsskrifter online for beretning om de seneste år på HG Opdateret: 28. august 2010 |
||
Hasseris Gymnasium | Hasserisvej 300 | Postbox 70 | DK – 9100 Aalborg |
||