En skole og dens æstetik

I et af skolens første årsskrifter skrev arkitekt Henning Jensen fra Blegvads tegnestue om den nye skole bl.a.:

Udformning
Bygningsanlægget kan i sin udformning sammenlignes med en lille by med gader, pladser og huse.

Bygningerne med skrå tage er byens huse, medens forbindelsesbygningerne med flade tage er overdækkede gader og pladser. Centralgarderobeområdet er i denne sammenligning byens torv, hvortil alle gader fører, og hvor byens beboere mødes til fælles aktiviteter.

På torvet ligger rådhuset, dvs. bygningen med skolens administration, restaurationen, dvs. bygningen med skolens kantine, – forsamlingshuset, dvs. bygningen med skolens samlingssal.

Indretning
…Bygningerne er forsynet med altaner, som i forbindelse med selvstændige trapper skal fungere som redningsudgange i tilfælde at ildebrand i skolen.

Altanerne og det tilsvarende tagudhæng virker samtidig som afskærmning for solen og det skarpe himmellys.

I centralgarderoben er skabene spredt ud over et temmelig stort område. Denne store spredning medfører naturligvis længere gangafstande end ved et mere koncentreret garderobeanlæg, men der opnås den fordel, at der ikke skabes kødannelser mellem timerne, når der skal skiftes bøger. Samtidig vil der altid være tilstrækkeligt opholdsareal for eleverne, selv når kantinen er inddraget til prøver og lignende formål.

I forbindelse med centralgarderobeområdet er der i hjørnet med udsigten indrettet en terrasseret opholds- og spiseplads til supplering at kantinen.

Anlæggets forskudte etageplaner nødvendiggør naturligvis anlæg af en hel del trapper. Trapper kan ikke udelukkende betragtes som værende en gene. Der er arbejdet bevidst med trappeanlæggene, så de bliver et moment, som gør oplevelsen ved at færdes rundt i bygningsanlægget rigere.

Udendørsanlæg
Trods føromtalte udnyttelse af den oprindelige terrænform har det af hensyn til indretning især af sportsbaner været nødvendigt at foretage en væsentlig regulering af grunden.

Bygningsanlæggets form og placering på grunden opdeler på en hensigtsmæssig måde udendørsarealerne i mindre arealer, som er indrettet til hver sit formål.

Anlæggene er omgivet af og opdelt med jordvolde for at skærme mod den til tider hårde vestenvind og for delvis at skjule bilerne på parkeringspladserne.

Farver
Det lokale byggeudvalg har bevilget et beløb til kunstnerisk bistand i forbindelse med valg af farver i gymnasiet, og maleren Arne L. Hansen er blevet valgt til at forestå denne opgave.

– redaktionelle kommentarer:

Det kan i øvrigt berettes, at byggeudvalget havde to modeller at vælge imellem: Dels den vindende (fra Blegvads tegnestue), dels en model fra konkurrenten, Henning Jørgensen, der havde gymnasieerfaring fra Hobro og Vesthimmerland. De to konkurrenter fik dog lov at dele opgaven mellem sig, idet Henning Jørgensens tegnestue tog sig af de indretningsmæssige spørgsmål, mens Blegvad stod for det ydre og det overordnede.

Hasseris Sogneråd ville gerne have, at skolen skulle matche det eksisterende ‘gård-miljø’ med de store hvide Hasseris-gårde, men skolens ydre er også meget bestemt af terrænets hældning, der inspirerede Henning Jensen til den endelige fordeling af bygningsenheder på grunden.

Henning Jensen husker iøvrigt, at man havde stort besvær med at finde en fornuftig løsning på adgangsforholdene fra omklædning til henholdsvis hal og sal i idrætsafdelingen. Her var det nemlig et krav, at de to køn skulle kunne bevæge sig til hver sin sal/hal uden at blive set af det modsatte køn…

Alle vi, der til daglig nyder at færdes i de storslåede bygninger, kan glæde os over, at Hasseris Gymnasium nåede at blive et barn af Hasseris Sogneråd (inden den store Aalborg Kommune blev dannet). I sognerådet var der nemlig både vilje og råd til at tænke stort/ideelt, hvilket bl.a. gav sig udtryk i, at gymnasiet både fik en egentlig hal til boldspil (og ikke blot to gymnastiksale) og fik et større indendørs fællesareal, hvilket gav mulighed for skabelsen af det, der nu kaldes ‘oasen’.

Fra samtaler med nogle af aktørerne i 1969/70 fremgår det, at byggeudvalget helt bevidst valgte at gøre noget håndværksmæssigt forkert, nemlig at male bygningerne hvide. Man var imidlertid bange for, at de kommende bestemmende myndigheder (Aalborg Kommune) skulle kunne finde på at spare den hvide farve væk – så hellere male for tidligt, vel vidende at der skulle genmales efter ganske kort tid. At et firma så senere fandt på at sandblæse stenene (og dermed ødelægge overfladen), det havde man ikke forestillet sig i 1970.

Opdateret: 28. august 2010