Læse- og skrivevejledningen

Skolen tilbyder undervisning til elever, der har problemer med at læse dansk hurtigt og præcist nok eller med at formulere sig korrekt, skriftligt og mundtligt på dansk.

Ønsker du hjælp, kan du henvende dig til læsevejlederen, din studievejleder eller en af dine lærere.

Når du møder op bliver du testet, så læsevejlederen kan få et billede af dine styrker og svagheder i læsning, stavning og skrivning. Testen – der er fortrolig – er en forudsætning for, at undervisningen kan rettes præcist mod dine behov. Du får også mulighed for selv at fortælle, hvad du ønsker hjælp til.

Undervisningen foregår individuelt eller i meget små hold. Her vil du få kendskab til forskellige redskaber, der kan hjælpe dig i din dagligdag. En stor del af læsevejledningen består i hjælp til selvhjælp. Der findes ingen mirakelmedicin mod læse – stave – skrive – vanskeligheder.

At arbejde intensivt med sagen gør ofte en stor forskel. Lektielæsningen og arbejdet med de skriftlige afleveringer bliver nemmere, samtidig med at udbyttet af ens anstrengelser stiger.

Det er selvfølgelig frivilligt at gå hos læsevejlederen. Det betyder, at du kun går her, hvis du selv mener at have behov for det.

Timerne (90 min. moduler) ligger normalt uden for skoletid – typisk i mellemtimer eller før og efter almindelig skoletid. Tiden aftales fra gang til gang.

Læsevejledningen ligger på blå gang ved siden af B17.

Skriv til læsevejledererne:
Cellina Porsborg (CP) e-mail: cp@hasseris-gym.dk
eller ring på tlf: 22626882 (privat)
Mette Qvist Brøndum (MB) e-mail:mb@hasseris-gym.dk

Cellina Nastasia Porsborg

Mette Qvist Brøndum

Opdateret: 28. august 2010