Metode i psykologi

Advarsel

Husk at teori eller metode er godt – men praksis er bedre.

Det nytter ikke med et flot teoriafsnit, hvis du i din analyse/problembehandling i AT-synopsen og AT-præsentationen ikke kan demonstrere at du har/kan anvendt teorierne/metoderne i praksis.

Metode i psykologi

Psykologi kan repræsentere det samfundsvidenskabelige såvel som det humanistiske og det naturvidenskabelige hovedområde.

Som følge heraf vil man i psykologi finde brug af forskellige metoder alt efter forskerens tilknytning til det ene, det andet eller det tredje hovedområde.

Naturvidenskabeligt hovedområde:

Krop og psyke er som bekendt tæt forbundne. Blandt naturvidenskabelige fag er det derfor især biologi og kemi, som psykologi grænser op til.

Følelser og krops-kemi
Nervesystemets budbringerstoffer (serotonin, dopamin etc.) og forskellige hormoner (stress-hormoner, kønshormoner etc.) har stor indflydelse på menneskets følelsesliv (lystfølelse, aggression, tilknytning). Forbindelsen er indiskutabel; men det kan være svært at udrede, hvad der er årsag og hvad der er virkning.

Menneskedyret
Der tales også om et socio-biologisk perspektiv. Det indebærer, at man sammenligner menneskets adfærd med dyrenes og forsøger at drage konklusioner ud fra det. Hvis både dyr og mennesker opfører sig på omtrent samme måde, så kan det bero på fælles instinkter
(territorieforsvar, flokinstinkter, rangorden, underkastelsesadfærd etc.)

Samfundsvidenskabeligt hovedområde:

Kvantitativ metode
Dette område fylder meget i den psykologiske forskning.

Al viden om den menneskelige psyke og adfærd, der kan indsamles via en såkaldt empirisk, kvantitativ undersøgelsesmetode hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde.

Undersøgelsesmetoden kan fx være et eksperiment, en observation, en spørgeskemaundersøgelse.

Der foretages en statistisk analyse af data (udtrykkes i tal) og undersøgelsens validitet og reliabilitet bedømmes.

Reliabilitet:
Målingerne er foretaget på en korrekt måde. Der er regnet rigtigt; og flere undersøgere vil komme til det samme resultat.

Validitet:
Man har virkelig undersøgt det man ville undersøge – og intet andet.

Stanley Milgrams forsøg ang. lydighed og Ash’s forsøg ang. gruppepres er begge eksempler på anvendelse af en samfundsvidenskabelig metode. Diverse spørgeskemaundersøgelser der bearbejdes statistisk hører ligeledes herunder.

Humanistisk hovedområde:

Kvalitativ metode
Dette område fylder også en hel del i den psykologiske forskning.

Her er der fokus på det enkelte menneskes subjektive oplevelsesverden.

Genstand for undersøgelse kan fx være: dybdegående interviews af et begrænset antal mennesker, case studier, selvbiografiske fremstillinger, erindringer, drømme, kunstneriske udtryk (romaner, billedkunst).

Forskeren søger at fremanalysere en helhedsmening (fortolkning) ud fra de givne data, dvs. læse mellem linjerne hvad der foregår, evt. ubevidst for den analyserede person.

Freuds teori om ‘forsvarsmekanismer’, den ikke-rationelle men dog meningsfulde ‘intuitive’ logik i drømme er to eksempler på den humanistiske forskningsmetode.

Blandt humanistiske fag er det især danskfagets analysemetoder, som psykologi er beslægtet med (fx litterær analyse, analyse af billedsprog, analyse af menneskelig kommunikation).

Andre beslægtede fag er religion og filosofi.

Analysemodel til vurdering af en psykologisk undersøgelse

Nytteværdi

  • Hjælper undersøgelsen til at starte eller videreføre en debat?
  • Er den nyttig for samfundet sådan helt generelt? (fx fordi den hjælper med at afklare vigtige problemer og måske anviser måder at løse dem på).

Objektivitet

  • Er undersøgelsen objektiv, eller afspejler den værdier knyttet til et bestemt psykologisk perspektiv eller bestemte politiske holdninger?
  • Er der andre mulige forklaringer på resultatet, som undersøgelsen kan have overset?

Understøttelse

  • Understøttes undersøgelsens resultater af andre undersøgelser eller modsiges den?

Metodemæssige problemer

  • Hvad er fordele/ulemper ved de metoder, der er brugt i undersøgelsen?
  • Er undersøgelsen repræsentativ? Er forsøgspersonerne udvalgt på en acceptabel måde? Dvs. så de repræsenterer andre end bare sig selv.

Etiske overvejelser

  • Er undersøgelsen etisk forsvarligt udført? (dvs. i overensstemmelse med gældende etiske retningslinjer fra fx Dansk Psykologforbund).

Opdateret: 29. juni 2009