Metode i oldtidskundskab

Advarsel

Husk at teori eller metode er godt – men praksis er bedre.

Det nytter ikke med et flot teoriafsnit, hvis du i din analyse/problembehandling i AT-synopsen og AT-præsentationen ikke kan demonstrere at du har/kan anvendt teorierne/metoderne i praksis.

Metode i oldtidskundskab

Oldtidskundskab er et fag inden for humanvidenskaberne, hvis særlige metode er analyse, fortolkning og perspektivering.

Analyse: På baggrund af tekster, billeder, film osv. skal du lave en analyse af teksten, som forudsætter en baggrundsviden i terminologien (fagets specielle sprog og begreber f.eks. hybris/nemesis, kosmos/kaos) og i tekstens historicitet (f.eks. personer, tid og sted).

Herudover er en kritisk analytisk sans, hvor du stiller dig spørgende over for teksten, vigtig for at komme til bunds i teksten.

Således foregår tekstarbejdet ud fra en primært deduktiv metode, hvor du for at forstå den enkelte tekst først tilegner dig en baggrundsviden, herefter analyserer du teksten kritisk analytisk og anvender hertil relevant baggrundsstof. D.v.s. at du for at forstå teksten eksempelvis må have indsigt i tekstens gudsforestillinger, menneskesyn, livssyn og etik. Endelig vil analysen lægge op til en fortolkning og perspektivering, hvor teksten forstås på et højere niveau.

Fortolkning: Sammenfattende forståelse af kulturen/religionen ud fra analysens enkeltelementer: Hvilke tematikker (emner), hvorfor og på hvilken måde?

Perspektivering:
Tekst/billede gøres til genstand for debat, og det studerede materiale (tekst og billeder) sættes ind i en større sammenhæng: Fortidig, samtidig og fremtidig.

Samlet set vil de enkelte forløb i oldtidskundskab være præget af den hermeneutiske metode, hvor alle de analyserede tekster/billeder i kombination med den tilegnede baggrundsviden vil udgøre grundlaget for en samlet forståelse af en given religion, filosofi, tragedie eller andre relevante faglige emner.

Opdateret: 29. juni 2009