|
Naturvidenskabeligt grundforløb (NV)Fagets sider på EMU’en www.emu.dk/gym/fag/nv/ Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) Det naturvidenskabelige grundforløb er placeret i gymnasiets grundforløb, og uanset hvilken studieretning du vælger, får du det naturvidenskabelige grundforløb, sådan som det også er tilfældet med AP. Forløbet er sammensat af de 4 naturvidenskabelige fag: fysik, naturgeografi, kemi og biologi. Fagene varetages af faglærere fra de pågældende fag, og timerne deles mellem fagene. Formålet med forløbet er at give dig en introduktion til disse fags fællestræk og forskelligheder gennem arbejdet med, en række aktuelle og faglige problemstillinger. Herigennem stifter du bekendtskab med nogle af de fagområder, som du skal arbejde videre med i dine valgte naturvidenskabelige fag. De emner, du kommer til at arbejde med, kunne f.eks. være: vandets kredsløb, madvaner, salt og jordens atmosfære. Ideen med arbejdet er, at du skal lære de grundlæggende naturvidenskabelige arbejdsmetoder at kende, og derfor består undervisningen af både klasseundervisning, gruppearbejde, praktiske forsøg og øvelser. Forløbet omfatter ud over undervisningen en række mindre, skriftlige opgaver og en individuel evaluering efter efterårsferien. Opdateret: 29. juni 2009 |
|
Hasseris Gymnasium | Hasserisvej 300 | Postbox 70 | DK – 9100 Aalborg |
||