HistorieopgavenVejledningen lægger vægt på historiedelen og er en sammenskrivning af diverse vejledningspapirer fra fagkonsulenter og ministeriet + erfaringer fra tidligere tiders historieopgave.
Tidsplan:i efteråret 2009
- Senest d. 20. oktober skal der vælges fag/eller begge og område/periode (sker over Lectio).
- Senest d. 2.november skal eleven aflevere problemformulering og litteraturliste til vejleder/vejlederne.
- Senest d. 9. november – problemformuleringen skal være godkendt af vejleder.
- 24/11, 30/11 og 1/12 – vejlednings- og/eller skrivedage.
- Opgaven afleveres i papirudgave på kontoret senest d. 1. december kl. 15.00. (1 eksemplar pr fag der indgår i opgaven
Der er afsat 20 timers elevtid til arbejdet
Omfanget af opgaven skal være på 5–8 sider ren tekst (1 side = 2300 tegn, dvs ca. 350 ord)
Opgaven kan skrives i et af fagene eller i begge fag.
Der må ikke bruges egentlig uddannelsestid på opgaven ud over en kortere introduktion på 1–2 lektioner.
Formål med opgaven er:
- at styrke opnåelsen af de faglige/metodiske mål i historie og/eller dansk
- at skabe progression i udarbejdelsen af de større skriftlige opgaver i gymnasiet. Opgaven er derfor en forberedelse til studieretningsprojektet i 3.g og til AT-opgaven/synopsen. His/da-opgaven lægger vægt på de fremstillingsmæssige og de opgavetekniske aspekter ved udarbejdelsen af et større skriftligt produkt.
Det er det håndværksmæssige bag opgaveskrivningen der er det centrale – ud over det rent faglige i at få mulighed for at arbejde med historie som et skriftligt fag.
Valg af fag:
Eleven vælger selv det fag/de fag, som opgaven skrives i.
Klassens historie og/eller dansklæreren er vejleder på opgaven.
Valg af fagområde:
Vejleder/vejledere/elev vælger fagområde for opgaven. Området afgrænses så fagområdet ligger centralt i fagenes undervisningsområde og hermed sikre faglig dybde i arbejdet. Dele af fagområdet skal dog ligge uden for det gennemgåede stof eller tidligere udarbejdede opgaver.
I historie skal fagområdet ligge inden for de fagområder/perioder/emner der er arbejdet med – der skal desuden inddrages nyt og ukendt kildemateriale som ikke er blevet anvendt i undervisningen.
Vælger man at skrive i begge fag skal kravet om tilknytning til undervisningen/en bestemt periode kun være dækket af et af fagene.
Problemformuleringen:
Elev og vejleder/vejledere udformer i fællesskab en problemformulering, der skal godkendes af faglæreren.
I den afgrænsede problemformulering kan indgå følgende opgaveudtryk:
1. At redegøre for: at give en ordnet, forklarende fremstilling.
2. At analysere: at foretage en kritisk, metodisk undersøgelse.
3. At argumentere: at føre bevis for en påstand.
4. At diskutere: at sætte forskellige synspunkter over for hinanden.
5. At vurdere: at afveje et synspunkts holdbarhed.
6. At tage stilling til: at fælde dom over et synspunkt eller et begivenhedsforløb.
7. At perspektivere: at se problemet eller sagen i en større sammenhæng.
En opgaveformulering vil typisk bestå af tre led – en første del hvor du opridser en baggrund for problemstillingen, en central del hvor problemstillingen undersøges/analyseres nærmere ved brug af historisk materiale og en sidste del hvor du fortæller hvilke resultater du er nået frem til.
At redegøre for vil typisk være at du opridser baggrunden for et historisk forløb/problemstilling o.lign. mens opgaveudtryk 2.-4. udgør opgavens centrale del, hvor din problemstilling undersøges og belyses. Opgaveudtryk 5. – 7. vil udgøre opsamlingen af dine resultater i opgavens centrale del
For at sætte problemformuleringen ind i nogle faste rammer, bør alle opgaver normalt bestå af tre led: nemlig en beskrivende, en undersøgende og en vurderende del.
Vi bruger derfor ofte følgende udtryk i faget ved skriftlige opgaveformuleringer:
at give en redegørelse for = at give en ordnet, forklarende, reproducerende og/eller fortællende fremlæggelse af væsentlige forhold i forbindelse med en historisk periode, et begivenhedsforløb, en problemstilling o.lign.
at give en analyse af = at foretage en systematisk, kritisk og metodisk behandling af en afgrænset problemstilling med udgangspunkt i forskellige materialer, kilder og fremstillinger.
at give en vurdering af = at give en kritisk, selvstændig og begrundet besvarelse af problemstillingen. Afsnittet vil normalt være en opsamling, konklusion og/eller perspektivering af resultaterne fra det foregående analyserende afsnit.
Som du kan se, stiger sværhedsgraden og kravene til dig ned gennem opgaven, idet opgaver der giver 12 til eksamen vil have vægten placeret i de analyserende og vurderende dele, mens middelpræstationen eller den svage opgave kun indeholder en god eller mindre god reproduktion med vægten på de redegørende afsnit. Forsøg dig derfor hellere med en mindre god analyse af forskelligt materialer og synspunkter end med et langt og ligegyldigt referat fra en bog.
Bedømmelsen:
Opgaven bedømmes internt. Der gives en karakter, som indgår i fastlæggelsen af standpunktskarakteren i faget/fagene.
Bedømmelsen er en faglig helhedsvurdering, hvor der lægges vægt på:
- emnebehandlingen, herunder dokumentation.
- anvendelse af faglig viden og fagets/fagenes grundlæggende metoder.
- fremstillingen, herunder kildeoplysninger, noteapparat og litteraturliste.
- om der er sammenhæng mellem den tildelte elevtid og besvarelsens omfang og kvalitet.
De formelle krav til opgaven:
Titelblad:
Du skal have et titelblad, der indeholder opgavens fulde titel, dit og skolens navn og dato for afleveringen – brug ikke unødvendig tid på at designe en flot, farvet forside.
Indholdsfortegnelse:
I indholdsfortegnelsen skal alle kapitel- og afsnitsoverskrifter anføres. Formålet er at læseren skal kunne overskue dispositionen af opgaven og nemt finde frem til bestemte dele af opgaven. Der skal anføres sidetal for hvert afsnit. Alle sider i opgaven nummereres fortløbende.
Indledning:
I indledningen skal du introducere dit emne og den problemstilling som du har valgt at arbejde med. Desuden skal du kort redegøre for hvordan du agter at løse den stillede opgave. Dette afsnit må ikke opstilles i punktform. I tilknytning til indledningen kan det være en god ide at give en kort kritisk vurdering af det materiale som du har valgt at bruge i opgaven.
Selve opgaven – brødteksten (det redegørende og analyserende afsnit)
Opgaven bygges op i tydelige underafsnit der udgør besvarelsen af den stillede opgave. Denne del stiller omfattende krav til brug af fagets metoder og til dokumentation. Afsnittet skal derfor være ledsaget af dokumentation i form af noter, der henviser til det materiale der indgår i behandlingen af problemstillingen.
Afslutning/konklusion/vurdering
Når du når til dette punkt i opgaven skal de spørgsmål du rejste i indledningen gerne være besvaret. Du skal have fundet ét svar eller flere på din problemstilling. Konklusionen skal være fagligt begrundet med udgangspunkt i det analysearbejde du har lavet i selve brødteksten. Konklusionen er dit svar på problemstillingen i kort form. Du kan måske kort anføre nye faglige problemstillinger der rejser sig efter arbejdet (- som du f.eks. skal gøre det i synopsen).
Afsnittet skal ikke bruges til at redegøre for hvad du selv synes du har fået ud af opgaven eller til at takke din mor/far for det daglige rene tøj og den varme mad på bordet.
Kilde- og litteraturliste
Det er et absolut krav at din opgave er dokumenteret. ALT benyttet materiale skal anføres i litteraturlisten med angivelse af forfatter, fuld titel, udgave, udgivelsesår og årstal (eventuelt ISBN nummer). Hvis internettet er brugt skal der angives præcis adresse (og dato). Undlad at bruge hjemmestrikkede forkortelser for bøger o.lign.
Brug af »ikke-anført materiale« i opgaven betragtes som snyd og kan medføre bortvisning fra skolen hvis det opdages (dette gælder for alle opgaver).
Litteraturhenvisninger og andre noter:
Litteraturhenvisningerne er oplysninger til læseren om hvor du har din viden fra. Hver gang du referere eller citerer andres oplysninger eller synspunkter skal du lave en note. Almindelige, almengyldige oplysninger behøver du ikke at dokumentere bid for bid. Men citerer du direkte fra din litteratur/kilder skal en note med sidetalshenvisning vise hvor oplysningen/citatet eller referatet stammer fra, så læseren selv uden større besvær kan finde stedet i teksten. En normal historieopgave vil indeholde fra 2–5 noter pr side.
Noter fortæller læseren om din arbejdsform og omfanget af det materiale du har anvendt i opgaven. Noter kan desuden bruges til at lave uddybende kommentarer der ikke passer ind i grundteksten.
Brug Words notefunktion (»Indsæt«) og placer noterne nederst på siden, da det skaber det bedste overblik for læseren. Når noter placeres nederst på siderne skal du ændre på din sideopsætning, så der er plads til noterne i bunden af siden. Skriv opgaven i 12 punkt Times New Roman med 1 ½ linieafstand.
Illustrationer
Da historie/danskopgaven ikke er en opgave i billedkunst eller design skal du kun medtage de illustrationer/den grafik der omtales direkte i opgaven. Illustrationerne skal være forsynet med kommentarer, enten ved illustrationen eller i selve brødteksten. Der skal være noter ved alle illustrationer med mindre de er selvproducerede. Brug ikke unødvendig tid på fancy layout, da det først og fremmest er selve teksten der bedømmes. Der gives derfor ingen karakter for den kunstneriske/kreative udførelse af selve opgaven, derimod er der masser af points for faglige, kreative og spændende analyser af problemstillinger og historisk materiale.
Lidt om metode i historie
Fagområdet dækker bredt alle menneskefrembragte fænomener fra hulemalerier, kongeportrætter, Karl Marx »Das Kapital«, æresdrab, EU’s ikke-vedtagne »grundlov« til historieopgaver.
Fænomenerne sætter vi normalt ind i en tidsmæssig sammenhæng (kronologi) og en samfundsmæssig sammenhæng – ofte i et redegørende afsnit der baserer sig på andre historikeres fremstillinger.
Centralt i faget er det kritiske tilgang til oplysningerne fra fortiden – det kan være til selve materialet fra fortiden eller til de fremstillinger af andre historikere som vi ofte bruger. Til analysen af dette materiale kan I bruge en afsender – medie – modtager analyse, idet vi altid er interesseret i at afdække hvad afsenderen oprindelig havde af intentioner med sit produkt – hvad er budskabet/formålet med materialet? Der kan sagtens være mange forskellige udlægninger af budskabet/formålet med et bestemt materiale – f.eks. hulemalerierne eller EU’s grundlov. Denne løbende diskussion af fortolkninger mellem historikerene er en vigtig del af faget, så analysen af et materiale vil derfor ofte være at redegøre for hvad andre historikere mener om materialet, suppleret med jeres egne tolkninger/vurderinger.
Du finder mere om histories metode her
Lidt om materialesøgning i historie:
Du skal selv ud for at finde materiale til opgaven. Husk på at mange bøger har en litteraturliste – også de udleverede grundbøger og kildehæfter. Skolen har en venlig bibliotekar der kan hjælpe jer med at finde materiale og på skolens hjemmeside er der gode indgangsveje til bibliotekerne. Internettet indeholder meget potentielt materiale, men husk på at der ikke sidder en kritisk redaktør og tager stilling til materialets lødighed – så pas på!
Kilde:
www.informationsbasen.dk/gym/fag/da/tvarfag/dahist.html
www.emu.dk/gym/fag/hi/nyheder/2006/elevvejldahiopgave2g.pdf
www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF07/Vejledninger/stx/070901_dansk_historie_opgaven_stx_vejledning.ashx
God fornøjelse med opgaveskrivningenOpdateret: 26. november 2009 |