Metode i fransk

Advarsel

Husk at teori eller metode er godt – men praksis er bedre.

Det nytter ikke med et flot teoriafsnit, hvis du i din analyse/problembehandling i AT-synopsen og AT-præsentationen ikke kan demonstrere at du har/kan anvendt teorierne/metoderne i praksis.

Metode i fransk

Samme metode gælder i engelsk, fransk og spansk.

Fagene beskæftiger sig med analyse og fortolkning af tekster (tekster forstås her bredt som et »særligt objekt«, som er bærer af betydning, jf: VT-folderen). Nærlæsning er i denne forbindelse vigtigt og handler om at forstå teksten, dens opbygning, personer, temaer, overført betydning, argumentation osv. Fordi man fokuserer på tekstens form, kalder man nogle gange metoden for formalistisk.

Et objekt betyder som regel ikke noget i sig selv, men får en særlig betydning i forhold til et andet objekt. Derfor kigger man ofte på forholdet mellem enkeltelementer i teksten. Kontekst er et vigtigt begreb her. Men det kan også dreje sig om forholdet mellem teksten og omverdenen (eks. forfatterens liv, den historiske kontekst). For at få en dybere forståelse af den givne tekst sættes denne netop ofte ind i dens historiske, kulturelle og/eller samfundsmæssige kontekst. Det er nemmere at se det enestående i objektet, når man har den generelle baggrund.

Når man har styr på tematik og genre, kan man vælge at forhøje indsatsen og angribe teksten fra en særlig analytisk vinkel. Eksempelvis kan man vælge metoder (strengt taget er der tale om teorier, men disse begreber flyder ofte sammen i praksis) som psykoanalytisk, biografisk, feministisk (kunne være en interessant mulighed, hvis »kønsroller« er et væsentligt tema i teksten), historisk osv. Nogle tekster lægger op til en kombination af flere metoder.

Lad os prøve at illustrere nogle af ovenstående mere abstrakte pointer ved at kigge på en konkret tekst. Teksten er et digt af Peter Laugesen fra 1982, der i al sin korthed lyder sådan her:
et nyfødt barn
styrer rumskibet
mod stjernerne
Vi skal altså analysere og fortolke dette digt, og derfor må vi kigge nærmere på, hvad det egentligt betyder: altså må vi i gang med en nærlæsning. Umiddelbart giver det jo ikke meget mening, jeg kan i hvert fald ikke mindes at have observeret et sådan fænomen. Det er vel kombinationen af »barn« og »rumskib«, der undrer. Hvis der da så bare havde stået voksen eller astronaut, så kunne man da forstå’ed! Men så er det måske netop vigtigt, at det er et barn, der styrer rumskibet. Barn får altså betydning i forhold til det, der ikke står i teksten, f.eks. voksen eller astronaut. Der er nok en grund til, digteren har valgt det ord, han har.

Der er tale om et fremmeligt barn. Ærefrygtindgydende – og så er det oven i købet »nyfødt.« Men jeg ville nu nok alligevel hellere have været passager på rumskibet, hvis barnet havde været fremmeligt snarere end »nyfødt.« Det øger vel trods alt sandsynligheden for, at jeg når frem til stjernerne. Men så er det måske vigtigt at barnet netop er nyfødt. Nu ved jeg pludselig ikke, om fænomenet fylder mig med ærefrygt – vist mest frygt. Det ender da helt galt det der. Nu er der bare lige det ved det, at situationen ikke er synderlig realistisk, så indtil videre synes alle mine overvejelser i forhold til digtets betydning ikke særlig relevante. Som humanister går vi så videre på betydningens evige jagtmarker. Hvis ikke digtet giver mening bogstaveligt talt, kan det så indeholde en overført/metaforisk betydning (a la »betydningens evige jagtmarker«)? Betyder »barn« noget andet end barn? Og hvad med rumskib? Betyder det noget andet? Og hvilken betydning opstår der egentlig, når man sætter disse ord i relation til hinanden? Nu handler det pludseligt om forholdet mellem enkeltelementer inden for teksten. Vi må først kigge på, hvad der karakteriserer et barn (hvad »barn« betyder), og man kunne f.eks. nævne »lille«, »hjælpeløs«, »uudviklet« og »menneske«. Rumskib kunne være noget med »høj-teknologi«, »fart« og »kompleksitet«. Er vi ude i et figurativt sprog, hvor rumskib står for (avanceret) teknologi bredt, og barnet for dem der udvikler og bruger teknologien – altså mennesket? Så ligger der måske en advarsel, om at, hvis vi tror et nyfødt barn kan styre et rumskib, så er teknologien løbet fra os. Den styrer i virkeligheden os og ikke omvendt! Ender det galt?

Nu kunne man så vælge at stoppe nærlæsningen her, og det gør jeg så for hvad med forholdet mellem tekst og omverden. Vi kunne jo prøve med en historisk vinkel. Man bemærker måske, at digtet er skrevet i 1982, altså på et tidspunkt hvor vi er godt på vej ind i det, nogle kalder informationssamfundet. Hvad betyder det? Informationssamfundet handler netop om strømme af information, masser af teknologi og kompleksitet – et samfund hvor det er svært at have et stort, forkromet overblik over ret meget. Det bliver på den måde muligt at læse digtet som en kommentar – samfundskritisk måske – til den udvikling samfundet på daværende tidspunkt er inde i.

Andre ville måske undersøge Peter Laugesens barndom og opvækst for at se, om der her lå noget, der kunne give en bedre forklaring af digtet (biografisk).

Og hvad med læseren – dig og mig. Er der noget, der kan forhindre, at jeg her og nu opfatter mig selv som et nyfødt barn og AT som et rumskib? Tekster giver naturligvis også mening i forhold til dine og mine egne erfaringer.

Det er vigtigt afslutningsvist at understrege, at det er problemstillingen og tekstmaterialet, der i den konkrete situation afgør hvilken vinkel, man skal lægge på opgaven.

Opdateret: 28. oktober 2009