Metode i filosofi

Advarsel

Husk at teori eller metode er godt – men praksis er bedre.

Det nytter ikke med et flot teoriafsnit, hvis du i din analyse/problembehandling i AT-synopsen og AT-præsentationen ikke kan demonstrere at du har/kan anvendt teorierne/metoderne i praksis.

Metode i filosofi

Filosofi er fortrinsvist et tekstlæsnings fag. Det dækker en bred vifte af emner indenfor såvel naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, men er som udgangspunkt at opfatte som et humanvidenskabeligt fag (der indgår i hvert fald sjældent samfundsfaglig eller naturvidenskabelige metoder; dog er logikken jo en slags matematik).

Ligesom de beslægtede fag oldtidskundskab og religion (og til dels historie) arbejder man hovedsageligt hermeneutisk og deduktivt. Man forsøger, at forstå det problem filosoffen arbejder med – her lægger man særlig vægt på de argumenter der fremføres i teksten: Hvilke argumenter fremføres? Er de sammenhængende? Er de gyldige? Hvad bliver konsekvenserne af filosoffens argumentation og synspunkt?

Denne sidste del kunne også kaldes for en perspektivering, idet man forsøger at afdække eventuelle perspektiver i forlængelse af en filosofs argumentation og synspunkt.

Herudover spiller dialogen mellem de forskellige filosoffer en væsentlig rolle. Det vil sige, at man forsøger, at forstå hvad den enkelte filosof reagerer på i forhold til tidligere filosoffer, men også hvordan en given filosof/filosofi har haft indflydelse på den filosofiske tradition fremover (f.eks. Platons dualisme i forhold til sjæl-legeme hos Descartes; eller diskussionen mellem empirisme og rationalisme).

Opdateret: 29. juni 2009