Metode i engelsk

Advarsel

Husk at teori eller metode er godt – men praksis er bedre.

Det nytter ikke med et flot teoriafsnit, hvis du i din analyse/problembehandling i AT-synopsen og AT-præsentationen ikke kan demonstrere at du har/kan anvendt teorierne/metoderne i praksis.

Se EMU-side om fagets metode

Metode i engelsk

Metode i engelsk.

Faget beskæftiger sig med analyse og fortolkning af tekster (tekster forstås her bredt som et »særligt objekt«, som er bærer af betydning, jf: Videnskabsteori-folderen). Nærlæsning er i denne forbindelse vigtig og handler om at forstå teksten, dens opbygning, personer, temaer, billedsprog, argumentation, brug af patos, logos, etos osv afhængig af, om vi taler skønlitteratur eller sagprosa.

Fordi man fokuserer på tekstens form, kalder man nogle gange metoden for formalistisk. Det er igennem en analyse af tekstens/objektets form, at man når frem til en fortolkning, der også kan inddrage aspekter, der ligger uden for teksten som f.eks. forfatterens liv eller den generelle historiske kontekst.

Et objekt – eller en del af et objekt – betyder som regel ikke noget i sig selv, men får en særlig betydning i forhold til den kontekst, det indgår i. Derfor kigger man ofte på forholdet mellem enkeltelementer i teksten. Men det kan også dreje sig om forholdet mellem teksten og omverdenen (eks. forfatterens liv, den historiske kontekst). For at få en dybere forståelse af den givne tekst sættes denne netop ofte ind i dens historiske, kulturelle og/eller samfundsmæssige kontekst. Det er nemmere at se det enestående i objektet, når man har den generelle baggrund.

Måden man læser og forstår tekster på inden for humaniora kaldes ofte for hermeneutik, og den hermeneutiske cirkel er et udryk for, hvordan tekstforståelsen fremkommer. Analysen og fortolkningen er de væsentligste elementer i tekstforståelsen.

Der findes forskellige, særlige metoder at analysere og fortolke tekster på. Eksempelvis kan man vælge metoder (strengt taget er der tale om teorier, men disse begreber flyder ofte sammen i praksis) som psykoanalytisk, biografisk, feministisk (kunne være en interessant mulighed, hvis »kønsroller« er et væsentligt tema i teksten), historisk osv. Nogle tekster lægger op til en kombination af flere metoder, og det kunne f.eks. være tekstens tema, der bestemte, hvilken metode der var mest relevant.

Hvis man ønsker at fokusere på rent sproglige emner, f.eks. sprogbeskrivelse, så ville relevante metoder f.eks. være grammatik, sociolingvistik, pragmatik osv., afhængig af éns fokus i opgaven.

Engelsk kan nu også indgå i AT som samfundsvidenskabelig metode, og her gælder så, at man skal arbejde ud fra dette fakultets metoder. Det kan f.eks. handle om kvalitativ over for kvantitativ metode. Ofte bruger man statistikker, spørgeskemaer og interviews og anvender så metoderne på dette materiale.

Opdateret: 27. maj 2010