Metode i dansk

Advarsel

Husk at teori eller metode er godt – men praksis er bedre.

Det nytter ikke med et flot teoriafsnit, hvis du i din analyse/problembehandling i AT-synopsen og AT-præsentationen ikke kan demonstrere at du har/kan anvendt teorierne/metoderne i praksis.

Metode i dansk

Dansk er et humanistisk fag og anvender dermed den humanistiske metode. Den består af analyse og fortolkning, der er indbyrdes forbundet på følgende måde. Analysen er det primære, idet fortolkningen er dybt afhængig af denne. Jo grundigere en analyse du laver, desto mere skarp og overbevisende vil din fortolkning blive. En overfortolkning eller fejlfortolkning handler altid om, at der ikke kan findes dokumentation for påstandene i teksten. Du skal så at sige føre bevisførelsen gennem analysen, hvorefter du kan lave en troværdig og korrekt fortolkning. Mange af jer vil her lade jer inspirere af div. analyseark, der kan være med til at fastholde jer i, hvad der er vigtigt at koncentrere sig om i en analyse. Meget overordnet vil I arbejde med eksempelvis forløbsanalyse, dvs. kompositionen, tematisk analyse, udsigelsesanalyse, dvs. hvordan fortælleforholdene ser ud, sagprosaanalyse eller filmanalyse.

Når du gennem længere tid har arbejdet med dansk, vil du begynde at kunne præcisere din analysemetode nærmere, da der findes et væld af forskellige litterære analysemetoder, som mere præcist beskriver, hvad du kan gøre.

De litterære metoder, som går tættest på teksten er de formalistiske metoder, nemlig den nykritiske metode og den strukturalistiske metode. Som ordet formalistisk antyder, har disse metoder meget fokus på formen og ikke så meget på indholdet.

Nykritisk metode anvender nærlæsning (close-reading) og ser teksten som autonom, dvs. uden referencer til omverdenen. Det er en meget lukket metode, men ikke desto mindre er den meget vigtig i åbningen af en tekst. Hvis du tænker på at læse tekster, som du læser et digt, vil du få en idé om, hvordan man anvender den nykritiske metode. Du skal give teksten OPMÆRKSOMHED.

Den strukturalistiske metode tager udgangspunkt i folkeeventyrets form, som er meget stram. Den arbejder derfor med forskellige modeller så som kontraktmodellen, aktantmodellen, antitetiske strukturer (modsætninger) og ringkompositionen (hjem-ude-hjemme). Denne metode kan være meget brugbar på mange andre tekster, end lige præcis folkeeventyr.

Hvis vi åbner lidt mere op for teksten, kan vi får nogle bredere analysemetoder i spil, bl.a. psykoanalysen. Til denne metode anvendes primært Freuds personlighedsmodel (ægget), samt forsvarsmekanismerne, og den vil derfor have mere fokus på personerne eller miljøet i teksterne.

En anden metode kunne være den filosofiske metode, der tager afsæt i forskellige filosofiske retninger som eksempelvis eksistentialismen (Kierkegaard, Nietzsche, Sartre og Camus) eller idealismen (Platon).

En tredje metode, som er mere bred, er den ideologikritiske metode, som oprindeligt stammer fra samfundsfag, men som også kan anvendes i dansk ved tekster, som har en samfundskritisk dagsorden. Det kunne bl.a. være at se på de ideologikritiske elementer hos Holberg, H.C. Andersen, Pontoppidan, Martin Andersen Nexø, Rifbjerg, Strunge, samt mange, mange flere. I denne metode sætter man værket ind i en samfundsmæssig og historisk kontekst, for herigennem at se på hvilken samfundsopfattelse værket giver udtryk for.

En af de metoder, som måske fjerner fokus allermest fra teksten som sådan, er den biografiske metode, der, som ordet udsiger, har fokus på forfatternes biografi og dennes slægtskab med teksten. Denne metode har været misbrugt i nogle perioder af litteraturhistorien, bl.a. i forhold til H.C. Andersen, så den har været ude i kulden i mange år. Men hvis I vælger den, skal den bruges med omtanke og aldrig stå alene.

Det gælder overordnet for samtlige analysemetoder, at de oftest fungerer bedst i dialog med andre metoder. Også i relation til perspektiveringen af den eller de pågældende »værker«.

Den sidste og meget enkle metode, vi vil nævne her, er den komparative metode, som handler om at sammenligne en given tekst med en anden tekst eller lign. På denne måde kan særlige karakteristiske træk evt. fremhæves. I en komparativ analyse er det vigtigt, at man både ser på ligheder og forskelle, da der på begge fronter kan være interessante elementer. Denne metode kan også være en del af en perspektivering, som er vigtig, når man evt. ønsker at inddrage litteraturhistoriske tendenser.

En metode, der sætter teksten i spil på samtlige planer, er den hermeneutiske metode. Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder »fortolke«. Denne metode tager derfor umiddelbart fat om fortolkningsdelen og perspektiveringen. Fortolkningen er dog yderst afhængig af en grundig og skarp analyse, da det som nævnt gør det ud for bevismaterialet i forhold til fortolkningen.

Når vi møder en tekst er vi ikke nyfødte, men vi har en forforståelse. Vi forstår med andre ord et værk ud fra vores bevidsthed dvs. vores viden, følelser, holdninger og forventninger.

Vores møde med værket påvirker vores bevidsthed og vi sammenligner forforståelsen med det vi læser, herefter redigerer vi vores forforståelse og læser mere. Endnu en gang ændres vores forståelse, etc. Selve processen, hvor man bevæger sig fra del til helhed og tilbage igen kaldes den hermeneutiske cirkel.

Når man vender tilbage igen og igen, skabes der en udvidet helhedsforståelse. Denne proces er dynamisk og i princippet uendelig. Man kalder denne proces den hermeneutiske spiral.

Man kan også beskrive processen således, at man på grundlag af sin forståelse af de enkelte elementer i den første læsning af teksten, udkaster en hypotese om, hvad der er tekstens helhedsmening eller tema. Læser man videre, vil man måske opdage, at den første hypotese må afløses af endnu en hypotese. I tolkningen af en tekst må man altså altid gå hypotetisk-deduktivt til værks. Man fremsætter en hypotese om teksten og efterprøver den ved at se, hvordan dens konsekvenser passer med de forskellige detaljer i teksten, nemlig analysen. Herefter kan det blive nødvendig med en nyfortolkning af værket.

Link til metode i dansk
at.systime.dk/centrale-videnskabsteoretikere/hans-georg-gadamer-1900-2002/gadamers-hermeneutiske-cirkel.html

Opdateret: 16. februar 2010