Metode i biologi

Advarsel

Husk at teori eller metode er godt – men praksis er bedre.

Det nytter ikke med et flot teoriafsnit, hvis du i din analyse/problembehandling i AT-synopsen og AT-præsentationen ikke kan demonstrere at du har/kan anvendt teorierne/metoderne i praksis.

Metode i biologi

Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø.

I gymnasiet er biologi et naturvidenskabeligt fag med vægt på de eksperimentelle arbejdsmetoder, både i laboratoriet og i naturen. Faget tager til forskel fra folkeskolens biologiundervisning udgangspunkt i biologi som et videnskabeligt fag med nogle særlige metoder og tankegange. Man gør bl.a. en del ud af at forstå sammenhængen mellem levende organismers struktur og funktion, og af at få indsigt i hvordan den enkelte organisme er i stand til at oprette et nogenlunde ensartet indre miljø. Undervisningen er meget præget af udviklingen inden for moderne biologisk og bioteknologisk forskning.

Den grundlæggende tankegang i biologi er, at der i naturen er fænomener, som man kan få viden om ved at observere eller foretage eksperimenter. En del af den biologiske viden kan ikke opnås ved direkte observation, men med baggrund i observationer og eksperimenter kan man opstille modeller for, hvordan fx en cellemembran eller et DNA-molekyle er opbygget og fungerer.

I gymnasiefaget biologi er der især to arbejdsmetoder, som man ofte anvender: systematiske observationer og kontrollerede eksperimenter.

Systematiske observationer kunne fx være at iagttage nogle bestemte dyrs adfærd, antal eller udseende, eller det kunne være at undersøge nogle elevers kostvaner ved at nedskrive hvad de spiser i en tidsperiode. Ved at foretage disse observationer og sætte dem i system opnår man en viden om de ting, man undersøger, og man kan måske opnå at se nogle sammenhænge, man ikke før kendte til. En konklusion på en systematisk observation af kostvaner kunne måske være, at piger generelt spiser mere frugt og grønt end drenge.

Et kontrolleret eksperiment kunne fx være en undersøgelse af, om planter har brug for lys for at vokse. For at undersøge dette må man lave et forsøg, hvor man både har planter man sætter i lys og planter man sætter i mørke. Alle andre faktorer, fx temperatur, holdes konstant. Planterne i mørke fungerer som kontrol af, at en evt. vækst rent faktisk skyldes lyset.

Forskellen mellem de to metoder er, at man ved det kontrollerede eksperiment er i stand til at se en sammenhæng mellem årsag og virkning, fx at lys forårsager vækst hos planter, mens man ved de systematiske observationer ikke nødvendigvis er i stand til klart at se årsagen til det fænomen, man iagttager, fx siger en observation af, at piger spiser mere frugt og grønt end drenge ikke noget om, hvad årsagen til det er.

For begge metoder gælder, at de resultater man opnår, skal være reproducerbare, før man anser dem for at have gyldighed. Det vil sige at flere mennesker uafhængigt af hinanden skal være i stand til at opnå de samme resultater.

Nogle forsøg er kvalitative. Planter bruger som bekendt CO2 ved fotosyntese. Hvis man vil måle om en vandplante laver fotosyntese i lys, kan det fx registreres som et farveskift i vandet, hvis man har tilsat en farveindikator.

Man kunne også måle forbruget af CO2 med en CO2-måler. Med denne metode får man resultaterne som talstørrelser, der kan videre behandles, og forsøget er da et kvantitativt forsøg.

Ofte har man en idé om hvilke resultater, man kan forvente at få, inden man går i gang med en systematisk observation eller et kontrolleret eksperiment. Denne idé bygger på informationer, man selv har indhentet i forvejen, enten gennem erfaring og/eller ved at læse om det. Hvis det er tilfældet, kan man opstille en hypotese, altså en foreløbig teori der forudsiger hvilke resultater man vil få.

Når man arbejder med udgangspunkt i en hypotese der bygger på en velkendt teori, kalder man det at arbejde deduktivt, og de observationer eller undersøgelser man foretager, har alene til mål at bekræfte eller afkræfte hypotesen.

Kaster man sig derimod ud i at observere eller undersøge noget uden at have nogen særlig viden i forvejen, og derefter ser sig i stand til at opstille en hypotese eller teori på grundlag af sine resultater, vil man kalde det at arbejde induktivt. Begge arbejdsmåder anvendes i biologi.

Opdateret: 5. maj 2010