Rejsen gennem HG

af Dorthe Kynde Nielsen, årgang 2004, stud. jur. i Århus.

I august 2001 satte jeg første gang mine ben på Hasseris Gymnasium. Jeg var forventningsfuld og spændt på, hvad det ville sige at gå på gymnasiet og spændt på mødet med de kammerater, som jeg skulle dele skæbne med som gymnasieelev de næste 3 år. Det skulle vise sig at blive en lærerig rejse på mange måder og en rejse, der skulle komme til at betyde personlig udvikling, ny viden og ikke mindst det »at lære at lære«.

Allerede i starten af 1.g blev alle gymnasiets elever hevet med ind i et projekt, der i høj grad skulle være styret af vores medbestemmelse. Det var meget nyt for de fleste af os, mig selv inklusive, da vi kunne opleve, at vi nu havde noget at sige og ikke mindst, at der blev lyttet til os. Vores engagement steg fl ere grader, og samtidig kunne vi mærke, at vores aktive deltagelse i undervisningen blev værdsat. Det bevirkede også, at vi blev mere og mere bevidste om, at der mellem os elever og i forhold til lærerne eksisterede en slags bytteforretning, hvilende på et fælles ansvar for at få udbytte af undervisningen; et ansvar for de ting vi sagde og gjorde; og det var et krav, at vi alle tog del i klassens diskussioner og argumenterede for vores synspunkter.

Dette med den aktive deltagelse blev på mange måder det helt centrale i vores skolegang, såvel i som uden for klasseværelserne, og jo ældre vi blev, desto mere blev der også forventet af os som aktive elever og debattører.

Ved begyndelsen af mit 2. gymnasieår blev der oprettet en helt ny gymnasieklasse – den første IB-klasse på Hasseris. Skolen fik nu en helt anden dimension end den sædvanlige, nemlig en international dimension med en åbning mod den store verden, som vi er omgivet af. Nye elever med en meget forskelligartet baggrund, forskellig nationalitet og hudfarve og med engelsk som fællessprog. Nogle var elever, fordi deres forældre var udstationeret til et arbejde her, og for andre elever var det helt særlige, personlige forhold, der bragte dem til Danmark. Tilstedeværelsen af disse unge tilførte gymnasiet et nyt internationalt miljø, hvor der blev snakket forskellige sprog i kantinen, og vi fi k ny indsigt i og forståelse for nogle livsvilkår, der er meget forskellige fra vores egne vilkår i Danmark. 3.g blev året, hvor jeg indså, hvilket positivt fællesskab der var opstået mellem os elever på Hasseris.

Det hierarkiske gymnasium, som man hører om fra andre steder, eksisterede ikke hos os. På tværs af klasser og årgange kunne man færdes på gymnasiet, og alle steder var man velkommen til at deltage i udvalg, musikgrupper, sport, revy eller andet, man kunne have interesse i.

Jeg var for nylig til den årlige fødselsdagsfest på Hasseris Gymnasium. Min årgang forlod gymnasiet i 2004, og det var første gang, at jeg deltog i fødselsdagsfesten. Det blev en rigtig dejlig aften, hvor en masse gode minder fra gymnasietiden blev hevet frem – og hvor jeg helt havde glemt, hvor rart et sted Hasseris rent faktisk er!

Jeg har rejst meget både før og efter gymnasiet, men rejsen på Hasseris Gymnasium har været den bedste.

Opdateret: 26. marts 2008