Optagelse i gymnasiet

For at have krav på optagelse på studentereksamen (stx) skal du opfylde følgende betingelser:

  • Du skal have afsluttet 9. klassetrin i folkeskolen eller haft anden undervisning, der svarer til folkeskolens 9. klasse.
  • Du skal have søgt om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse.
  • Du skal have aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver efter folkeskolelovens regler.
  • Du skal have modtaget 2–4 års prøveforberedende undervisning i fransk eller tysk. Har du haft det som valgfag, skal du have aflagt prøve.
  • Du skal også have en udfyldt uddannelsesplan og må ikke være indstillet til optagelsesprøve af skolen eller UU-vejlederen. I planen skal nævnes mindst et uddannelsesønske sammen med ønske om a) studieretning, b) 2. fremmedsprog og c) et kunstnerisk fag.
  • Vælger du efter 9. klasse at tage 10. klasse på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole, skal du følge undervisningen og aflægge prøve i fagene dansk, engelsk og matematik. Dette gælder, uanset om du har aflagt prøve i disse fag efter 9. klasse eller ej. Prøverne kan aflægges enten som folkeskolens afgangsprøve eller som 10. klasse-prøve.
  • Opfylder du ikke de ovenstående krav, har du mulighed for at søge optagelse efter konkret vurdering. Det er lederen af den skole, du har søgt optagelse på, der afgør, om du kan optages, eventuelt efter en optagelsesprøve.
  • Mangler du en eller flere af de obligatoriske prøver, skal du altid til optagelsesprøve.

Optagelse

Du kan søge optagelse til en ungdomsuddannelse på www.optagelse.dk.

Har du ikke adgang til internettet, kan du få et ansøgningsskema på den skole, du går på eller hos Ungdommens Uddannelsesvejledning. Er du gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du hente det på et gymnasium.

  • Du kan kun anføre den samme uddannelsesinstitution i ét af dine uddannelsesønsker, med mindre institutionen udbyder sine uddannelser på forskellige adresser.
  • Du har ingen krav på at få dine ønsker opfyldt.
  • Ansøgningsfristen er 1. marts. Uddannelsen starter i august.

På denne hjemmeside kan du læse mere om optagelse på gymnasiet: www.ug.dk/Uddannelse.aspx?article_id=udb-stxny

Du kan kontakte skolens kontor på tlf. 96327110, studievejledere på tlf. 96327121 eller skolens rektor på tlf. 96327111

Opdateret: 27. juni 2011