Råd ved kriser

Siden indeholder følgende grupper af råd:

  • Selvhjælpsråd ved chokerende oplevelser
  • Sådan kan familie og venner m.fl. hjælpe
  • Almindelige reaktioner ved en chokerende hændelse og de første timer efter
  • Råd om at søge videre hjælp

Rådene er udarbejdet af krisepsykologer.

Selvhjælpsråd ved chokerende oplevelser:

  • Giv plads til følelser og reaktioner, accepter dem som normale, forsøg ikke at fortrænge dem, tag fat i tanker og indtryk. Tillad dig selv at være ked af det, det hjælper at græde.
  • Del gerne dine reaktioner med familie, venner og klassekammerater. Sæt ord på det, der skete og dine tanker og reaktioner – det er med til at få dem ud af systemet. Skriv gerne.
  • Genoptag dine almindelige rutiner, pas din skole men vær klar over, at du måske vil have mindre kapacitet i en periode
  • Undgå for meget kaffe, the eller cola ved uro i kroppen.
  • Motion giver udløb for spænding og stress.
  • Brug det, du tidligere har anvendt i forbindelse med angst eller stress, f.eks. gåtur, musik yoga, meditation, afslapning.
  • Påtrængende erindringer. Hvis det f.eks. er billeder, der er plagsomme, kan du kalde dem frem, forsøg så at flytte dem gradvist væk fra dig, så de lidt efter lidt bliver mindre og mere uklare. Forestil dig evt., at du ser billederne på en tv-skærm og slukker for apparatet eller skifter kanal – eller optager på videobånd, som du lægger i en skuffe.
  • Brug evt. bøn, religiøse ritualer.

Sådan kan familie og venner m.fl. hjælpe:

  • Tilbyd hjælp til det praktiske – selv almindelige dagligdags gøremål kan opleves som helt uoverskuelige at få gennemført.
  • Tilbyd følelsesmæssig støtte. Man har brug for igen og igen at fortælle om det, der er sket, og man har brug for at være både fortvivlet, vred, opgivende og bange. Følelserne er ofte voldsomme, mne det hjælper at få luft for dem. Det hjælper at græde.
  • Foreslå enkle gøremål. Det er vigtigt også at foretage sig noget, man godt kan lide.
  • Vær til rådighed. Fortæl, at du står til rådighed med hjælp og støtte også i tiden fremover.

Almindelige reaktioner ved en chokerende hændelse og de første timer efter:

Uvirkelighedsfølelse:

  • Tidsfornemmelse kan blive anderledes. Det kan følelse som om tiden går meget langsomt eller helt er gået i stå, som om tingene er »fastfrosset« omkring én. Mange oplever det, som om de er i en film, der kører i »slow motion«.
  • Nogle indtryk kan dukke op igen og igen.
  • Sanserne skærpes.
  • Alting kan forekomme uvirkeligt og uvedkommende, man kan føle det som om man er i en glasklokke eller som et mareridt.

Kropslige reaktioner:

  • Kraftig og hurtig hjertebanken og en fornemmelse af kvalme er almindelig.
  • Man kan føle sig svimmel og skiftevis kold og varm med tendens til at få kulderystelser.

Senere almindelige reaktioner:

  • Genoplevelser af de stærke og pinefulde indtryk og følelser, der var forbundet med hændelsen, er almindelige.
  • Påtrængende tanker, der dukker op når som helst og især når man skal sove. Mange vil igen og igen i tankerne gennemgå det, der er sket, og forsøge at forstå det.
  • Søvnproblemer er almindelige. Det kan opleves svært at falde i søvn og sove igennem, man vågner måske let op i løbet af natten og plages måske af mareridt.
  • Mange oplever problemer med at huske og problemer med at koncentrere sig om almindelige aktiviteter.
  • Kroppen reagerer. Man kan få mavebesvær og kvalmefølelse. Man kan føle sig træt eller synes, at man bliver hurtigere træt end sædvanligt.
  • Mange kan føle sig fortvivlede, triste og hjælpeløse og opleve det svært at overskue tilværelsen og fremtiden. Svære følelsesudbrud er forventelige reaktioner. Man kan føle sig sårbar og opleve en ubestemmelig frygt for fremtiden med angstfølelse og indre uro. Nogle bliver mere utålmodige og irritable overfor personer i omgivelserne
  • Selvbebrejdelse og skyldfølelse. F.eks. kan man bebrejde sig selv, at man ikke gjorde nok for at forhindre det, der skete.
  • Hvor stærke og langvarige efterreaktionerne bliver er meget individuelt. For nogen har situationen normaliseret sig i løbet af nogle uger, for andre kan det tage kortere eller længere tid.

Råd om at søge videre hjælp:

  • Hvis efterreaktionerne er meget plagsomme, eller hvis de er vedvarende, kan man søge professionel hjælp til at få bearbejdet det, der er hændt.
  • Hvis stærke reaktioner fortsætter de første 3–4 uger efter hændelsen uden at vise tegn på at være aftagende.
  • Hvis reaktionerne forstærkes i stedet for at aftage over tid.
  • Hvis du har en stærk og vedvarende følelse af uvirkelighed, af ikke at være dig selv.
  • Hvis du ikke er i stand til at fungere i dit normale liv.
  • Hvis du begynder at indlede »selvbehandling« for den psykiske smerte med f.eks. alkohol eller stoffer.
  • Hvis reaktioner varer i over en måned og indeholder stærkt påtrængende materiale, som forstyrrer dine tanker.
  • Hvis du i udpræget grad undgår situationer, personer og samtaler, som minder om den traumatiske hændelse

Opdateret: 13. januar 2011