CAS X-hibition

Fredag eftermiddag 25. november udstillede IB-eleverne CAS-projekter i Centralgarderoben. I løbet af Diplomuddannelsen skal IB-eleven udføre 150 timers frivilligt arbejde uden for skemaet inden for områderne Creativity, Action og Service (CAS). Projekterne er forskelligartede og eftermiddagen bød på information om Kjærby Sport som børneprojekt, DJ Simba der spillede afro-beats, en kunstudstilling med udvalgte værker, musikindslag, information om elevskriftet, oplæg fra Karnevalsgruppen, Hockey som frivillig idræts aktivitet, kage, pebernødder og masser af information om frivilligt arbejde fra Projekt Frivillig. Projekt Frivillig er et nyt projekt financieret af Staten, der opfordrer alle gymnasielever til at involvere sig i frivilligt arbejde – for at få en meningsfuld ungdomstilværelse og for at styrke fremtidens CV. Til CAS arrangementet gæstede Frivillig Koordinator Katja fra De Frivilliges Hus skolen med en række jobopslag, hvor både IB og STX-elever fik lejlighed til at skrive sig op og melde sig til en række frivillige aktiviteter i lokalområdet.