2c i Istanbul marts 2009 del 1

Nogle elevers indtryk på turen:

Anna Dons-Jensen

I Istanbul oplevede jeg en stor kontrast imellem dagtid og nattetid. Erfaringerne, jeg gjorde mig med hensyn til denne kontrast, var, at folks adfærd ændrede sig drastisk afhængigt af klokkeslettet. Ved nattetide virkede folk langt mere udadvendte og frisindede, end sammenlignet med når solen stod på himlen. Som eksempel på dette kan nævnes kvindernes påklædning på diskotekerne om aftenen, som primært bestod i udslået hår og lårkorte kjoler eller udringede korsager. Om aftenen var mit indtryk også, at andre normer gjaldt; kvindernes rolle, som sædvanligvis består i at være afsondret fra offentligheden og fremmede mænd gennem eksempelvis tilsløring, isolation i hjemmet og afholdt adfærd, var på diskotekerne tydeligvis afgjort med udgangspunkt i en anden overbevisning. Ved dagtid i gadebilledet så jeg ikke mange kvinder, men dem jeg mødte svarede til min forestilling om typiske, tyrkiske kvinder. Disse kvinder var iført tørklæder og havde nedslåede, ydmyge blikke. Og kvinderne holdt sig fra store folkemængder som på basaren, der var pakket med mennesker, hvor jeg ikke så en eneste tyrkisk kvinde.

Pernille G. Johansson

Kaos. Fart. Tempo. Men frem for alt kaos. Om end organiseret kaos. Dét er de ord, der står tydeligst på min nethinde, når jeg tænker tilbage på den vanvittige, men samtidigt meget elegante, by Istanbul. Lader man blikket panorere henover bybilledet i indre by, ser man biler, gadesælgere, taxaer, restaurantejere, tørklædebærende kvinder, ikke-tørklædebærende kvinder, unge og gamle tyrkere, turister, duer og hunde færdes i én stor masse, som myrer i en myretue; ind og ud imellem hinanden, målbevidste og organiserede. Nogle går og spiser de kringlelignende brød, som man kan købe overalt ved små boder i byen for noget, der svarer til 4 danske kr., mens andre styrter af sted for at nå sporvognen, der går i pendulfart fra de mange stoppesteder overalt i byen. Endnu andre prøver desperat at indfange potentielle kunder til deres restauranter inden naboen gør det, mens tre børn ubekymrede løber rundt på gaden legende med en slidt snurretop. Alt imens kører gule taxaer og rustne personbiler ud og ind mellem hinanden i en sådan fart, at det er utroligt, at der ikke opstår trafikuheld på et hvert hjørne. Speederen og hornet er stort set konstant i bund på samtlige bilister, hvilket langt fra dæmper det i forvejen meget kraftige støjniveau. Pludselig stopper bilerne op, og ejerne går ud på gaden uden at tage videre hensyn til om vejen er bred nok til, at andre uden voldsomt besvær kan køre udenom. Mullahernes stemmer lyder over hele byen igennem højtalerne, der sidder på moskéernes høje tårne, minareter. Det er tid til en af de fem daglige bønner, og mændene går hen til den nærmeste moské for at vaske sig (kvinderne vasker sig et andet, lidt mere hengemt, sted), for derefter at gå ind i moskéen, for at deltage i den hellige fællesbøn. Istanbuls gader pulserer videre.